Høringssvar

Intelligent Energi støtter fortsat op om Varmepumpepuljens effektive administration, hvor mange ansøgninger håndteres automatisk og hurtigt.

Dette står dog i stærk kontrast til – og understreger alvoren af – de aktuelle udfordringer Varmepumpepuljen står med. I 2023 drejede det sig både om manglende afløb, såvel som manglende investering fra de givne tilsagn. Puljen havde ca. 100 mio. kroner tilovers, da den lukkede og i skrivende stund et firecifret antal ubenyttede tilsagn om tilskud. En uhensigtsmæssig udvikling for den grønne omstilling af varmeforsyningen og markedsudviklingen for individuelle varmepumper, der er nedadgående.

Intelligent Energis kommentarer til forslag til lov om vandsektorlov

Intelligent Energis kommentarer til Energinets forslag til implementering af uafhængige aggregatorer

iEnergis kommentar til høring af en række af bygningsreglementets vejledninger

Høringssvar (på engelsk) ifm. offentlig konsultation om revision af EU's elmarkedsdesign.

Vi anerkender behovet for at geo-tags harmoniseres, således at også aFRR-bud fremover skal tilknyttes et geo-tags. Vi forstår, at årsagen til ændringer skyldes, at når Energinet tilkobles Picasso, kan den danske systemsikkerhed bliver udfordret, hvis aFRR-bud fra områder med et svagt net bliver aktiveret. Vi bakker således op om Energinets behov for Geotags, for understøtte fleksibilitets-markedsudviklingen og undgå at forværre det problem, der potentiel kan opstå.

Vi mener imidlertid ikke, at man i det udarbejdede forslag har fundet den rette balance mellem at løse udfordringer med potentielle flaskehalse på den ene side og på den anden side fremme udviklingen af et transparent, ikke-diskriminerende marked med de rette incitamenter til at investere i styrbar produktion og forbrug, og melde disse ind i markedet, når der kan ses bort fra bud i markedet uden rimelig kompensation til aktivernes indehavere.

Vi har forståelse for, at der er borgere, der skal have en håndsrækning i år, og vi har ikke bemærkninger til indholdet af det fremsendte udkast. Men vi vil benytte denne lejlighed til at understrege, at denne praksis med at give tilskud til borgere med fossil opvarmning, er uholdbar. I stedet bør man yde hjælp til de berørte, så de kan reducere deres fossile energiforbrug og udskifte deres olie- eller gasfyr med en individuel varmepumpe, eller med fjernvarme baseret på grønne varmekilder. Med hjælp til konvertering væk fra naturgas og olie understøtter man en effektiv grøn omstilling. Rent økonomisk giver varmechecken ikke mening, fordi den ift. de betydelige stigninger hjælper de hårdest ramte alt for lidt, og fordi den bare bliver ”et tilskud til ferien” til dem, der har råd til at betale det naturgassen koster.

Med den aktuelle verdenssituation og de resulterende usikkerheder ift. energipriser, er det imidlertid vigtigt at oplyse klart og tydeligt til borgere om deres muligheder for konvertering væk fra naturgas – både ift. fjernvarme og individuelle varmepumper. Forbrugerbeskyttelse er et centralt element i den nylige Klimaaftale om grøn strøm og varme. Og en god måde at beskytte borgere på, er ved at oplyse dem korrekt og præcist om deres muligheder.

Først og fremmest har vi en grundlæggende bekymring om cirkulærets reelle hjælp til kommunerne, da initiativet indtræder i den 11. time for varmeplanlægning med lige knapt tre måneder til frist for udarbejdelse af varmeplaner. En opgave der forstørres betragteligt, hvis den indebærer samfunds-, selskabs og brugerøkonomiske vurderinger. Til hjælp for både projektforslag og varmeplan, ser vi stadig standardskabelon som den hensigtsmæssig løsning, der kan forsimple og ensrette arbejdet på tværs af de danske kommuner.

Vi argumenterer for, at klimadagsordenen skal ind i Vandsektorlovens formålsparagraf - og at man økonomisk tilskynder vandsektoren til at bidrage til sektorkobling og grøn omstilling af energisystemet. Ligeledes skal vandsektoren tilskyndes til at indgå i innovationsprojekter. I dag skal udgifter til sektorkobling og innovation afholdes inden for indtægtsrammen - og eventuelle indtægter fra aktiviteterne reducerer indtægtsrammen, der i øvrigt ikke er sikret mod inflation, hvilket udhuler økonomien for vandsektorselskaberne. Vi må i reguleringen gå fra detailplanlægning til rammeplanlægning - og fra kontrol til tillid - hvis vandsektoren skal bidrage aktivt til indfrielse af klimamålene.

I vores høringssvar begrænser vi os til én detalje: At kommunale spildevandsselskaber bør have hjemmel til at kunne opgradere biogas til afsætning i gasnettet. Idag må selskaberne gerne opsamle biogas og lokalt afbrænde det til el- og varmeproduktion. Men ofte er el et billigere alternativ til varmeproduktionen, hvorfor selskaberne i stedet bør have muligheden til at afsætte opgraderet biogas til gasnettet. Derved kan den opgraderede biogas erstatte fossil naturgas til tung transport og industrielle processer.

Vi støtter, at der kan søges tilskud til både informationsprojekter og større projekter, jfr. bekendtgørelsens § 2. Vi anbefaler en skarpere, kortere formulering af hovedformålet, hvor delformålene så bliver til præciseringer.

Det er udmærket med muligheden for støtte til informationsprojekter, men hvad der
gives point for, ved ansøgninger til større projekter, bør styrkes ift. effekten af projektet.

Vi hilser Kommissionens bestræbelser med udkastet velkommen, og er enige i behovet for at forbedre Europas bygningsmasses energimæssige ydeevne og evne til at spille sammen med energisystemet. Derfor lægger vi særlig vægt på elementerne vedrørende krav om bygningsstyring. Ift. omkostningseffektiv grøn omstilling af opvarmning hilser vi de elementer velkommen, der sigter mod at fjerne støtte til og styrke muligheden for konvertering fra fossil til grøn opvarmning, men ser behov for præcisering.

Helt generelt mener vi, at det analytiske grundlag for de europæiske TSOers forslag ikke er til stede. I Cost-Benefit-Analysen, som bruges af ENTSO-E som løftestang for dette forslag, begås den fejl, at der ikke indregnes den effekt, som forslaget kan have ved at begrænse nem adgang for mindre aktivers aktivering. I CBAen medtages kun de marginale omkostninger på kort sigt ved levering af FCR fra eksisterende batterier og run-of-river-vandkraft. Mens de langsigtede marginale omkostninger ved investeringer i større batterier for at gå fra 15 til 30 min. levering ikke medtages. Men denne CBA er efter vores opfattelse en simpel ”storskala-indkøbstilgang”, der ikke medregner den værdi, der tabes ved at øge adgangsbarrieren for en række mindre aktiver, som f.eks. elbiler, individuelle varmepumper, HVAC-systemer i større bygninger m.m.

Intelligent Energi er enig i, at der er behov for at ændre system-tariffen fra den valgte kWh til øget kostægthed, fordi vi ellers placerer en unfair udgift på de store forbrugere, og dermed bremser den grønne omstilling ikke mindst ift. P2X-anlæg og store varmepumper i fjernvarmen. Det synes klart, at den eksisterende kWh-tarif ikke rammer balancen mellem kostægthed og administrerbarhed samt evnen til at påvirke forbrugets placering i tid og sted.

Efter iEnergis opfattelse sker der i dag fejlinvesteringer i fjernvarmen. Der investeres i visse tilfælde for lidt, eller i for lidt kapacitet, hvilket igen resulterer i højere fjernvarmepriser. Hvis vi med beregningsforudsætninger for samfundsøkonomi ikke i tilstrækkelig grad får understøttet de rette investeringer, så bliver der underdimensioneret i fjernvarmen med risiko for, at de enkelte selskaber ikke drager fordel af sektorsamspillet mellem fjernvarme og el og med deraf følgende højere varmeregning til varmekunderne. Herudover er vi enige i, at gennemsnitstarifferne for eltransporten dækker over betydelige variationer fra område til område, og det bør derfor fremgå, at der i konkrete projektforslag bør tages udgangspunkt i de lokale elnettariffer, herunder i de lokalt gældende tidsdifferentierede elnettariffer for det relevante spændingsniveau.

iEnergi bakker op om de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen, men vil gerne benytte lejligheden til at påpege to yderligere forslag til ændringer i bekendtgørelsen. Forslagene understøttes af, at der har været manglende afløb fra Erhvervspuljen i de første ansøgningsrunder. De to forslag er (1) udvidelse af puljens fokus, således at digital styring og sektorkobling prioriteres på lige fod med energibesparelser, og (2) hurtigere sagsbehandling. Begge dele begrundes i høringssvaret.

For så vidt angår de foreslåede ændringer, henviser vi til Dansk Energis kommentarer. Vi vil imidlertid – endnu engang – benytte høring af IR-bkg. til på det kraftigste at opfordre til at fjerne alle hindringer for en ligeværdig behandling mellem netselskabernes anvendelse af fleksibilitetsydelser og anlægsinvesteringer. Da Energistyrelsen ikke fulgte vores opfordring af 4. maj 2021, genfremsender vi derfor vores opfordring. Vi benytter hermed lejligheden til at understrege behovet for, at der sker ændringer på to områder: (1) Bedre sikring af elnetselskabernes mulighed for at efterspørge fleksibilitetsydelser, og (2) bedre sikring af at netselskaber og kommercielle aktører, kan deltage i innovative projekter, der afprøver fremtidens løsninger.

Intelligent Energi bakker op om tiltag til forenkling, særligt fordi det kan frigøre ressourcer hos forsyningsselskaber m.fl., så fokus kan rettes på kerneaktiviteter. Da det fremsatte lovforslag er et sektorlovforslag og ikke ser på tværs af forsyningsarter, er det vigtigt at sikre, at når der forenkles i én lovgivning, skal det gøres på en måde, så det hænger sammen med om – gradvis – forenkling af alle forsyningslove, og herigennem fremme samarbejde på tværs af forsyninger og forbedre rammerne for multiforsynere. Vi opfordrer derfor til en sikring i lovforslaget af, at de nye forenklinger ikke står i vejen for, men fremmer hensynet om at frigøre ressourcer gennem forenkling og bl.a. ad den vej fremmer sektorintegration.

Vi bakker op om de foreslåede ændringer, der følger af den politiske aftale, men vi opfordrer samtidig til, at denne lejlighed benyttes til at foretage andre ændringer, som vi i de tidligere høringssvar har foreslået. Det drejer sig om, at der (1) sikres bedre flow i ordningen ved at reducere eller differentiere i tilsagnsperioden, og (2) at intelligent styring af varmepumper og bygninger mhp. samspil med energisystemet indtænkes.

Som iEnergi ved flere lejligheder har påpeget over for Energistyrelsen, så sker der i disse år mange fornuftige tiltag i den grønne omstilling, men vi ser også, at styrelsen forpasser lejligheden til at udnytte digitaliseringspotentialet helt eller delvist. Vi vil derfor opfordre til, at man i bekendtgørelsen ikke sætter en øvre grænse på 15% af midlerne til digitalisering af kommunale og regionale bygninger.

Vi skriver dette høringssvar med blik for, at projektforslag for udlægning af fjernvarme har en central rolle i konverteringen af de cirka 400.000 danske gaskunder til grøn varmeforsyning. En opgave, der vil koste det danske samfund et tocifret milliardbeløb. Derfor er det uhyre vigtigt, at konverteringen sker ud fra et oplyst og teknologineutralt beslutningsgrundlag.

Geografisk differentierede elnet-tariffer og nettilslutning har et potentiale for at understøtte aktivering af kunder i elnettet og kan være en del af aggregatorers forretningsmodel, f.eks. hvis der er tale om en geografisk skærpet tidsdifferentiering. I denne kommentar til Energistyrelsen opstiller vi en række kriterier og peger på forskellige hensyn og analysebehov, som vi opfordrer Energistyrelsen til at følge i det forestående arbejde.

Vi har i særlig grad haft konverteringen af gaskunderne i tankerne i forbindelse med udarbejdelsen af høringssvaret. Konverteringen af de ca. 400.000 gaskunder vil koste det danske samfund ca. 40 mia. kr. Arbejdet med projektforslag skal ses i dette lys – hvordan sikrer vi, at vi bruger 40 mia. kr., så vi i 2030 og senere tænker ”det kunne vi ikke have gjort bedre”. ”Disruption” afleder et stort behov for nye kompetencer, nye processer, nye ansvar, nye samarbejder og håndtering af nye balancer – forandringsledelse. Det er efter iEnergis opfattelse i dette lys, vejledningen skal ses.

Med stigende mængder ikke-styrbar vedvarende energi og en elektrificering, der betyder, at elnettet de kommende ti år skal transportere mindst dobbelt så meget el fra produktion over i forbruget, er denne bekendtgørelse helt afgørende for at sikre den nødvendige aktivering af fleksibilitet på forbrugssiden og optimal udnyttelse af infrastrukturen. Vi benytter hermed lejligheden til at understrege behovet for, at der sker ændringer på to områder: (1) Bedre sikring af elnetselskabernes mulighed for at efterspørge fleksibilitetsydelser, og (2) bedre sikring af at netselskaber og kommercielle aktører kan deltage i innovative projekter, der afprøver fremtidens løsninger.