iEnergi mener

1. Der efterspørges stabile markedsrammer og transparens. Sikkerhed for fleksibilitetens værdi i et femårigt perspektiv – behov for øget samarbejde om scenarieudvikling mellem Energinet og markedets aktører.

VE-produktion vil generere større prisudsving i fremtiden og øge behovet for fleksibilitet til balancering af energisystem og aflastning af elnet. Når man skal give incitament til investeringer i digital, styrbar energianvendelse, er det helt afgørende, at der tegnes et klart billede af de scenarier for fleksibilitetsbehov, som skal lukke den ”effekt”-utilstrækkelighed, som Klimaaftale-analyse 1 identificerer frem mod 2030. Denne efterspørgsel er den ene side af ligningen for at kunne sige noget om fleksibiliteten og styrbarhedens værdi på højre side af ligningen, og give incitament til investering i styrbarhed. 

Energinet arbejder løbende på analyser fx for Behovet for systemydelser i det kommende år. Men det er afgørende for informationen i markedet om investeringsperspektiverne, at der udarbejdes mulige scenarier frem mod 2030, 2035, 2040 osv., der sandsynliggør systemets behov for fleksibilitet. Sådanne scenarier skal udarbejdes i tæt dialog med markedets aktører, for at dele viden og indsigt.

iEnergi er i dialog med Energistyrelsen og markedets aktører om, hvordan dialogen om scenarie-udvikling kan styrkes, og den fælles viden kan højnes.
 

2. Der skal etableres lokale samarbejder (fx §17-udvalg) om infrastrukturudvikling med kobling til nationalt samarbejde om løsninger og regulering (nye samarbejdsmodeller).

Rammer for infrastrukturen skal sikre, at infrastrukturen udbygges og udnyttes, så at suboptimering inden for egen sektor undgås, og at en optimering af helheden mellem forsyningsinfrastrukturer og sektorer optimeres lokalt. Den økonomiske regulering af forsyningsselskaber, jf. vore anbefalinger til hovedspørgsmål seks er naturligvis helt afgørende. Men det er ikke nok. Samarbejdet lokalt om udnyttelse af lokale ressourcer er helt afgørende. Kommunerne har en central rolle at spille i faciliteringen af et samarbejde mellem kommuner, forsyninger og lokale aktører inden for varme, mobilitet, bygninger, industri mm. Der skal deles erfaringer om bedst praksis og samarbejdet om klima-, energi- varme- og mobilitetsplaner skal styrkes.

iEnergi har etableret en arbejdsgruppe, der favner de centrale interessenter i egen medlemskreds, for at inspirere til dette arbejde lokalt, og opfordrer det centrale embedsværk, at styrke nationale samarbejdsmodeller, der kan fremme lokal sektorkobling og sikre sammenhæng mellem de lokale og det nationale planer og aktiviteter.

3. Indpasning af fleksible aktiver, og hvornår dette sker ift. forretningsmodeller og udvikling af fleksibilitetsservices, er vigtig. Markedsudviklingen er afhængig af en tæt dialog mellem markedets aktører.

Vi befinder os i et marked med lille volumen / lav aktivitet fra mindre enheder, der reagerer på spotprisen, og derfor har dette ringe betydning pt., men det er forventningen, at volumen i fleksible aktiver i fremtiden skal være massiv for at sikre balance i energimarkedet, også fra elbiler og varmepumper, og derfor er den rejste problemstilling central at følge. Men det må overlades til markedets aktører at få lavet det bedste tilbud for kunden ud fra de muligheder, markedet tilbyder i dag.

iEnergi forfølger implementeringen af en række elementer (aggregatormodel, operatøraftaler for anvendelse af egen målere, tariffer som instrument, dataadgang og digitalisering mm.), som vil forbedre rammerne for fleksibilitet. Samtidig sætter vi fokus på, at i takt med elektrificering og bedre rammer for handel med fleksibilitet, bør nye forretningsmodeller se ind i udviklingen af egne forretningskoncepter og anvende de styrbare aktiver i egen portefølje som virtuelle kraftværker, der kan bydes ind i energimarkedet.

4. Der skal igangsættes pilot-test, som understøtter en markedsudvikling for fleksibilitets-ydelser i DSO-nettet.

Den grønne omstilling baseret på vind og sol (direkte og indirekte elektrificering af varme/køl, industri-processer, vand-processer og transport) betyder, at elnettet skal transportere mindst dobbelt så meget el frem mod 2030. Det er vigtigt, at infrastrukturudbygning ikke forceres og udskydes, hvor det giver mening, for at holde omkostningerne nede og have bedre viden, om hvor udbygningen er mest hensigtsmæssig. Prissignalet fra infrastrukturen er afgørende, sammen med de rammer for udvikling af fleksibilitets-markedet, som vi er i gang med. I den forbindelse er der behov for, at elnettets regulering giver incitament til at efterspørge fleksibilitet, når dette er mere omkostningseffektivt, og at de kommercielle aktører får afløftet den risiko, de står overfor i et begyndende marked.

iEnergi arbejder derfor for en fuldstændig ligestilling i netselskabers indtægtsramme-regulering mellem anvendelse af anlægsinvesteringer og køb af fleksibilitetsydelser. Herudover ser vi et behov for at understøtte DSO-markedsudviklingen gennem start-hjælp til kommercielle aktørers aktivering af fleksibilitet. Og vi arbejder med match-making om konkrete pilot-cases, der kan inspirere udformningen af rammerne for et kommende DSO-fleksibilitetsmarked.

5. Data adgang skal understøtte kommercielle aktørers forretningsudvikling.

En række initiativer er i gang for at sikre kommercielle aktører bedre dataadgang ift. deres forretningsudvikling. Det gælder bl.a. den ny elforsyningslovs element om datafrisættelse i el-sektoren og realisering af anbefalingerne fra Regeringens Digitaliseringspartnerskab, herunder Dansk Energi og Energinets arbejde med en governance-struktur for ”open data spaces”. Dette arbejder støtter iEnergi op om.

Det som vore aktører både kommercielle og andre i særlig grad har efterspurgt er bedre tredjepartsadgang til målerdata fra varme- og vandmålere. Vi har derfor peget på, at man ved at ændre fakturerings- og målerbkg. skal give kunden adgang til egne varme- og vanddata, således at disse kan deles med tredjepart. 

Det bemærkes, at Energistyrelsen i anden forbindelse har fastslået, at data fra næsten alle fjernvarmeforsyninger er fjernaflæste. Det tilsvarende gør sig gældende for vand. Derfor handler denne bkg.-ændring også om bedre udnyttelse af infrastrukturen (jf. 2.-4.) og om at anvende de investeringer bedre, som kunderne allerede har betalt for.

6. Fjernvarmeselskaber skal have hjælp til optimeringen af hele værdigkæden fra slutrunden til elmarkedet/brændsel.

Optimering af varme-værdikæden fra produktionen og ud i bygningerne skal opprioriteres i fjernvarmeselskaber via gennemgribende digitalisering fra produktion ud til slutkunden. Denne aktivitet kan sikre energibesparelser og reduktion i behovet for spidslast-kapacitet i fjernvarmen. Mange typisk større fjernvarmeselskaber arbejder med implementeringen af digitalisering. Det skal sikres, at fjernvarmeselskaber indtænker digitaliseringens muligheder, også koblet til samoptimering ift. Energimarkedet, jf. pkt. 6.
iEnergi har arbejdet for, at Energistyrelsens oplæg til Drejebog for udfasning af fossile brændsler har fokus på digitaliseringens betydning, og digitalisering blev del af indholdet, da Energisstyrelsen i efteråret udbud opgaven, som Grøn Energi vandt. iEnergi vil i 2022 følge op ift. Grøn Energi og deres videre arbejde med drejebogen, Som vi mener skal være et stærkt værktøj til fjernvarme-selskabernes inspiration.

7. Incitament til at fjernvarmen investerer ud fra et samlet produktions-set-up.

Varmeforsyningsloven og den tilhørende projektbkg., samt vejledninger i, hvordan der regnes samfundsøkonomi for fjernvarmen, fremmer suboptimering inden for fjernvarmen. Reguleringen bør i stedet sikre, at der tænkes i en samlet optimering af fjernvarmens drift og driften op mod de gevinster, der kan høstes i elmarkedet gennem spotprisoptimering og levering af fleksibilitetsservices (systemydelser) i elmarkedet. 

Vi peger ofte på gevinsten ved at koble el og varme, men i de fremsatte projektforslag for fjernvarmen indregnes ikke værdien af at agere fleksibelt ift. Energinets efterspørgsel. Og der arbejdes med elpriser, som undervuderer værdien af spotprisoptimering. Hermed undervurderes fordele ved el-varme-sektorkoblingen, og der er stor risiko for, at der sker en underdimensionering af eldrevne enheder og lagringsfaciliteter.
iEnergi har benyttet høringen af Beregningsforudsætninger for samfundsøkonomi og embedsværkets arbejde med Grøn Energi og Forsyning til at rejse problemstillingen. Der er i princippet intet til hinder for, at fjernvarmeselskaber og deres rådgivere indregner fleksibilitetsværdi i projekt-forslagene. Det kræver, at Energistyrelsen styrker sin kommunikation om mulighederne for indregning. Herudover skal kommunernes energiplanlægger klædes på til at rejse spørgsmål til projektforslagene, ligesom at dialog med rådgiverne om, hvad der skal til for at øge indregning af fleksibilitet også er en del af iEnergis forslag til løsning.

8. Aktiver skal tilskyndes til at være intelligente og styrbare fra start

Intelligent Energi peger derfor på, at:

8.a. Individuelle varmepumper og andre varmepumpe-drevne løsninger fx blokvarme-løsninger i større foreninger, skal være intelligente.
8.b. El-biler og andre batteri-løsninger skal oplades smart fx, gennem intelligente ladestandere fsva. elbiler.
8.c. Alle el-forbrugende enheder bør indtænke intelligent styring, derfor er mindre virksomheder og forsyningsselskaber også i fokus ift. at få afdækket fleksibilitetspotentiale og muligt incitament til aktivering i selve investeringssituation.
Intelligent Energi er derfor i dialog med Energistyrelsen om, hvordan fx intelligent styring af individuelle varmepumper kan fremmes.

9. Bygningers samspil også for køl/ventilation med energisystemet skal styrkes.

Udover opvarmning, som er i fokus i ovenstående anbefalinger, så er der også ventilations- og køle-behov i bygninger, og derfor et behov for at indtænke samspil mellem varme/køl og andet energiforbrug i bygninger. Derfor bør særligt større bygningers samlede energiforbrug og muligheden for samspil med energisystem styrkes. 

Intelligent Energi har siden det nuværende Bygningsdirektiv blev søsat arbejdet for at sænke grænsen for, hvornår der stilles krav til nye og renoverede bygninger om intelligent bygningsstyring. Grænsen er 290kW (svarer til ca. 10.000 kvm), vi syntes 50kW var mere passende (svarer til ca. 1.000 kvm). 
Vi hilser EU Kommissionens december 2021-forslag til nyt bygningsdirektiv velkomment, hvorefter bygninger ned til 70kW omfattes af krav om bygningsstyring. Vi arbejder for en række forbedringer i udkastet, bl.a. at Energistyrelsen støtter en fremrykning af deadline for, hvornår kravet skal implementeres fra 2029 til 2024. Se vores høringssvar her:

Vi arbejder endvidere for, at Bolig- og Planstyrelsen i sin vejledning gør det enklere for aktører inden for byggeriet at efterleve de nye krav.

10. Et videre arbejde med Gasstrategien skal levere overblik over anvendelse af grønne gasser frem mod 2030 og 2050 (udbud og efterspørgsel).

Når vi nærmer os 2030 vil den videre implementering af Gas-strategi / brint-strategi mm. afgøre, hvor meget biogas, der er tilbage i opvarmningen og industri, herunder hvor meget fleksibilitet (el-gas), der vil være i industrien. Stigende energipriser vil styrke omlægningen til grønne løsninger. Og valg af løsning bliver fsva. industrien også et spørgsmål om udvikling af høj-temperaturvarmepumper.
Brint-strategien vil have betydning for brintanlæggenes placering og omfang, hvor særligt grøn omstilling af tung transport vil være en afgørende driver. Der er med strategierne for gas og brint fortsat meget stor usikkerhed, om den rolle anlæggene vil spille i fleksibilitetsmarkedet og infrastrukturen.  
Intelligent Energi vil følge den videre udvikling med fokus på sektorkoblingsperspektiver ift. grøn omstilling af industrien (elektrificering vs. biogas/brint). Sektorkoblingsperspektiver ift. elnet, fjernvarme og energimarkeder indtænkes i Intelligent Energis videre arbejde med infrastrukturudvikling og udvikling af fleksibilitetsmarkeder.  

a. Klimamålsætningen skal dominere effektiviseringsdagsordenen i den fremadrettede regulering. 

b. Øget fleksibilitet skal gennem dialogbaseret regulering sikres ift. samarbejde på tværs af sektorer og selskaber, hvor målsætningen om fremme af sektorintegration skal styrkes bl.a. ved at alle forsyningslove har sektorintegration, fleksibilitet og digitalisering med i deres formålsparagraf.

c. Innovationsråderum skal sikres. Der efterspørges en regulering, der belønner samarbejde på tværs og understøtter afprøvning af nye løsninger, også de der går på tværs af sektorer.