Megabyer optrapper deres energi- og klimaindsats

Elektricitet er grønt og billigt, så beboere og turister i Vancouver kan nyde lysene i skyline og vinterens ekstravagante lysfestival i Van Dusen Botanical Gardens med god samvittighed.

Den vestcanadiske millionby er blandt de førende i Nordamerika, når det handler om bæredygtig udvikling, men der er ligesom i alle andre storbyer på kloden fortsat lang vej til ligefrem at leve i smuk samklang med naturen.

Vancouver i delstaten British Columbia er en af 92 storbyer i C40-netværket, der også tæller ’småbyer’ som København, Stockholm og Amsterdam, der har titel af ’innovationsbyer’. De 92 storbyer har forpligtet sig til at gøre en ekstraordinær indsats for at minimere deres udledninger af drivhusgasser ved hjælp af data, scenarier, mål og handlingsplaner samt – tvunget af omstændighederne – til tilpasse sig de klimapåvirkninger, de udsættes for.

- Når byerne laver klimahandlingsplaner skal forebyggelse og tilpasning arbejde sammen, lyder én af mange pointer for læring på tværs af storbyer ifølge C40-projektleder Malcolm Shield, der med base i Vancouver rejser verden rundt for at hjælpe med at optrappe klimaindsatsen for byer med i alt ca. 650 mio. indbyggere.

- Vi prøver at standardisere, hvad god klimaplanlægning er. Byerne har vidt forskellige udgangspunkter bl.a. i forhold til økonomi og infrastruktur, men der er også fællestræk, siger Malcolm Shield, der bl.a. forsøger at ensrette indsamling og brug af data, så det kan lade sig gøre at sammenligne storbyernes indsats på en gennemsigtig måde.

København som inspiration

For at speede op har en stribe storbyer (Mexico City, Los Angeles, Durban, Melbourne, Paris, London m.fl.) med Deadline 2020-initiativet lovet hinanden at lave konkrete klimaplaner a la København. Den danske stat har lagt ekstra 15 mio. kr. i en pulje, så syv megacities i udviklingslande – Addis Ababa, Jakarta, Ho Chi Minh City, Wuhan og Qingdao – også kan lave klimaplaner.

En rapport fra C40, Focused Acceleration, viser, at 12 initiativer, herunder sats på vedvarende energi, transportløsninger som elektriske busser og forbedret affaldsbehandling, kan udløse meget store klima-gevinster i storbyerne.

Med et mål om at være CO₂-neutral i 2025 leverer København inspiration til mange af de andre byer. Den danske hovedstad omstiller til et lav-CO₂-samfund via en ombygning af Amagerværket fra kul til biomasse, mere energieffektive bygninger med Energispring-partnerskabet, test af elbusser og en palet af øvrige initiativer.

Et syv milliarder kroner dyrt skybrud i sommeren 2011 har endvidere fået kommunen til at investere betydelige summer i håndtering af ekstremregn i kombination med forskønnelse af byrum.

Paradoksal mangel på vand

Også i Canada presser klimaændringerne sig på:

- Her i British Columbia har vi oplevet nogle varme og tørre somre med voldsomme skovbrande, der har ført kraftig røg ind over Vancouver. Det har været lidt af en øjenåbner, siger vicedirektør Brad Badelt fra klimaforvaltningen i City of Vancouver, der bebos af 650.000 af storbyens 2,5 mio. indbyggere.

Brad Badelt fortæller, at de tørre somre har lagt så meget pres på områdets vand-infrastruktur, at det har været nødvendigt at reducere vandforbruget. At vand i perioder er ved at blive en mangelvare, er paradoksalt, for Vancouver ligger tæt på Stillehavet, der kaster langt mere regn af sig, end Nordsøen gør i Danmark.

- Udfordringer med vand er noget af det, der bringer klimaforandringer helt ind i centrum af de politiske debatter. Det troede vi ikke for få år siden, siger Brad Badelt over en kop kaffe, mens regnen høvler ned på Vancouvers gader ned udenfor.

Klima som i San Diego i 2050

Modelberegninger viser, at de globale klimaændringer vil gøre Vancouver markant varmere de næste årtier. En klimaforsker har for at sætte et billede på, hvad politikere og embedsmænd skal planlægge efter, påpeget, at allerede i 2050 kan Vancouver have et klima, der minder om det, San Diego i Californien 2.250 km længere mod syd oplever i dag.

Hvis modelberegningerne bliver til virkelighed, stiller det krav om tilpasning af forskellige former for infrastruktur, ligesom erhvervsudviklingen vil blive påvirket. Vancouver var vært for vinter-OL i 2010, men med varmere vintre kan sneen i de nærtliggende bjerge være afløst af ekstremregn til stor skade for såvel regionale økosystemer som den blomstrende turisme bl.a. i skisports-mekkaet Whistler et par timers kørsel mod nord.

Bystyret i Vancouver vedtog i 2012 en klimatilpasningsstrategi, der skal forsøge at fastholde byen som levende (livable) og robust (resilient) metropol. Strategien har identificeret ni indsatsområder – herunder gader, bygninger, spildevandsanlæg samt parker og grønne områder – og opdateres løbende.

Kapløb med tiden

Med udsigt til et klima som i San Diego kan tilpasningen til forandringerne blive et kapløb med tiden for Vancouver City og dets nabokommuner. Tid er også, som påpeget igen og igen af mange forskere og politikere i forbindelse med forhandlingerne om en global klimaaftale, et kritisk parameter, når det handler om at forebygge alt for voldsomme klimaforandringer.

For hvert år der går med enorme udledninger af drivhusgasser, bliver det sværere og sværere at nå målet fra COP21 i Paris om at begrænse de globale temperaturstigninger til under to grader i dette århundrede. I landet med de historisk set største udledninger, USA, har den republikanske ledelse med præsident Donald Trump i spidsen valgt at stå udenfor COP21-aftalen – et træk, der har provokeret mange storbyer til at accelerere deres indsats.

- Tak for hjælpen, sagde den forhenværende New York-borgmester, Michael Bloomberg, da han under COP23 i Bonn i november blev bedt om at kommentere USA’s afvisning af Paris-aftalen.

- Washington kan ikke stoppe os, tilføjede Michael Bloomberg, der sammen med bl.a. Realdania og Novo Nordisk er blandt C40’s ivrige støtter.

Klimavenlig elektricitet

Vancouver er en af de storbyer, der ikke lader sig standse. Takket være masser af CO2-fri elektricitet fra rislende floder i de nærliggende bjerge har Vancouver den mindste udledning af drivhusgasser pr. indbygger af alle de nordamerikanske storbyer.

Målet for bystyrets ’Greenest City Action Plan’ er, at 100 procent af det samlede energiforbrug i 2050 bliver leveret af vedvarende energi mod knap en tredjedel i dag. Hvis det skal lykkes, kræve en betydelig indsats især i forhold til opvarmning af bygninger ved hjælp af naturgas og klimapolitikkens akilleshæl: Oliedrevet transport.

At dømme på de lokale medier var debatten intens, da City of Vancouver i foråret 2017 for alvor tog hul på udfasningen af naturgassen som et led i et sæt nye krav til nybyggeri. Blandt modstanderne var den private gasleverandør FortisBC.

- Ja, vi har været udfordret af områdets naturgasleverandør, men nu samarbejder vi med dem, siger Brad Badelt på baggrund af langvarige forhandlinger om et Memorandum of Understanding, hvor FortisBC bl.a. lover at fremme grønne gasser, udvikle ’dybe’ energirenoveringer af kommercielle bygninger og øge investeringerne i energisystemet med beskedne CO₂-fodaftryk. FortisBC fortsætter dermed sin udvikling i retning af at være en bredere energileverandør.

Vigtigt med den rette ’framing’

Malcolm Shield fra C40 påpeger, at det er vigtigt for storbyerne at lære af hinandens processer og erfaringer på tværs af landegrænser.

- Og undervurdér aldrig modstand mod forandringer, siger han med tanke på de ophedede diskussioner, der bl.a. har været med Vancouvers gasleverandør.

En lære er også ifølge Malcolm Shield at italesætte sine planer på en positiv måde, så offentligheden kan forså, hvad det handler om. Framing, hedder det. For eksempel forkastede Vancouver, da byen udviklede sin ’Greenest City Action Plan, overskrifter om CO₂-neutralitet, fordi det er svært at forstå, og fossilfrihed, fordi det minder om afsavn. ’Clean Energy’ blev også afvist med det argument, at kulindustrien har shanghajet begrebet med ’Clean Coal’.

- Vedvarende energi fortæller en positiv historie om ren luft, klimafordele og beskæftigelse, påpeger Malcolm Shield. 

Vekslende samspil med staten

Samarbejde på tværs af offentlige sektorer er også afgørende, vurderer han og erkender, at det kan være svært. Kommunerne i Canada har lagt mindre andel af de offentlige skatteindtægter at gøre godt med end eksempelvis danske kommuner, så for at skabe store resultater, skal City of Vancouver både samarbejde med nabokommuner, provinsen British Columbia og den nationale regering i Ottawa.

Fra 2010-2015 var der ringe støtte fra provinsen, og fra 2006-2015 virkede premierminister Stephen Harpers regeringer som en stopklods for klimainitiativer. Større opbakning er der fra den nuværende premierminister, Justin Trudeau.

- En generel lære for alle er, at det er nødvendigt med integration af indsatsen mellem regeringer, provinser og byer, siger Malcolm Shield, der også ser aktivering af private midler for eksempel fra pensionskasser – som det er tilfældet i Danmark, hvor de er med til at finansiere havmølleparker – som afgørende for, at det kan lykkes at omstille samfundet til en mere bæredygtig fremtid.

- Vi har de teknologiske løsninger, der skal til, men politik og finansiering holder omstillingen tilbage, vurderer Malcolm Shield.