Verdens bedste energisystem 2.0 - Et integreret og fleksibelt energisystem med kunden i centrum

Det danske energisystem er blandt verdens bedste, fordi det leverer billig, sikker og bæredygtig energi. Det skyldes i høj grad den innovation, som sker i samarbejdet mellem energi- og forsyningsselskaber, leverandører og forskningen. Den unikke danske samarbejdsmodel er en væsentlig årsag til, at Danmark er et energiteknologisk pionerland, hvor eksport understøtter vækst og beskæftigelse i hele landet.

Det er regeringens målsætning at videreudvikle verdens bedste energisystem til en ”2.0-version”. På den ene side skal Danmark have ”det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa, der kan håndtere de stigende mængder vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde og fastholde en af Europas højeste forsyningssikkerheder”. På den anden side skal energiteknologieksporten fordobles i 2030, og derved yde et væsentligt bidrag til jobskabelse og finansiering af velfærdsstaten.

For at vi kan lykkes med den dobbelte målsætning, er der brug for en økonomisk regulering af sektorerne og offentlige støttemidler, der fremmer innovation i og bidrager til udvikling af produkter og services i industrien og startup miljøerne . Denne case-samling viser værdien af innovation i energi og forsyningssektoren og kommer med anbefalinger til, hvordan det kan sikres fremadrettet. Kun herved kan vi sammen udvikle verdens bedste energisystem 2.0.

Case samling kort
Udgivet
2017
Alle må downloade