Generalforsamling og årsmøde i Intelligent Energi 2024

iEnergis møder og workshops
Kilde: iEnergi årsmøde

Intelligent Energis generalforsamling og årsmøde 2023. Billede: Lars Rønbøg

Den 31. januar 2024 afholdes generalforsamling og årsmøde i Intelligent Energi. Generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af iEnergi, mens årsmødet er åbent for alle interesserede.

Generalforsamling: Dagsorden og information vedrørende generalforsamling vil blive udsendt senest 3 uger før generalforsamlingen. Vi gør allerede nu opmærksom på, at hvis du er interesseret i at stille op til bestyrelsen, bedes du henvende dig til sekretariatet

Årsmøde: Under titlen ’Slutspurt mod 2030-målet’ inviterer Intelligent Energi til årsmøde den 31. januar 2024.

Årsmødet åbnes af klimaforsker Sebastian Mernild, SDU, som fortæller om klimaets udvikling, Danmarks rolle og hvorfor det er ekstremt vigtigt, at vi tager opgaven med at begrænse udledningerne meget alvorlig. På årsmødet vil vi diskutere nogle af de virkemidler, der skal til for, at Danmark kan nå sit klimamål om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser.

Seneste officielle fremskrivning viser, at Danmark lander på en reduktion på 63,1 procent i 2030, så der skal mere til – bl.a. med bidrag fra sektorkobling og aktivt forbrug. Intelligent Energi rejser tre centrale spørgsmål, som vi arbejder med for at nå klimamålet.

Programmet, hvor oplæg suppleres af debatter omkring tre sessioner:

Session 1 | Hvordan kan EU's rammer for energimarkedet fremme investeringer bl.a. i øget fleksibilitet blandt forbrugerne?

Session 2 | Hvad kan vi opnå ved digitalisering og datafrisættelse?

Session 3 | Hvordan kan innovative løsninger friste kunderne til at se muligheder i den grønne omstilling?

Mødet byder på en mulighed for at møde Marie Bjerre, digitaliserings- og ligestillingsminister (V), til en drøftelse om værdien af digitalisering og datafrisættelse. Desuden vil vi have fornøjelsen af at høre en inspirerende key note fra Hans van Steen, leading advisor hos DG Energy i Europa-Kommissionen, som efterfølgende vil engagere sig i en dialog om EU's energireform og nødvendigheden af langsigtede investeringssignaler.

Mødet afsluttes med et fængslende oplæg fra Anders Holst Bodin, leder af Klimaakademiet, forfatter og ph.d. i bæredygtig energiteknologi. Han vil tale om, hvordan vi motiverer folk til at vælge de grønne løsninger. Efter oplægget ser vi frem til en engagerende og indsigtsfuld drøftelse med jer om dette vigtige emne.

Vi glæder os til at se medlemmer og samarbejdspartnere til debat om rammer og løsninger, der kan styrke momentum for grøn omstilling. Vi ser frem til jeres deltagelse i debatterne og har sikret tid til netværk i pauserne i Mogens Dahl Koncertsal.

Programmet kan findes i informationsboksen til højre.

Information

Dato
31 januar 2024
Sted
Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S
Pris

Gratis, men ved udeblivelse opkræves gebyr på 500kr.

Varighed

Generalforsamling kl. 09.30-12.00 Årsmøde kl. 12.00-17.00

Mød på dagen

Det er ikke muligt at deltage virtuelt

Kontaktperson

Helle Juhler-Verdoner
Helle Juhler-Verdoner
Branchechef
Mobil
Emma Jørgensen
Emma Jørgensen
Studentermedhjælper