Den grønne omstilling er oppe i gear – og skal have endnu mere fart på

Vi er som samfund i gang med strukturelle forandringer på tværs af energiforbrugende sektorer i et omfang, vi ikke har set før. Her er blot tre nedslag:

• Elektrificering af transport: På landsplan har vi rundet 200.000 elbiler, og sektorkoblingen mellem el og transport – herunder varevogne, busser, lastbiler og tog – går hurtigere end forventet.
• Elektrificering af varmeforsyning: Elnetselskaberne er i dialog med en række fjernvarmeselskaber, der ønsker at investere i – og tilslutte – elkedler og store, eldrevne varmepumper.
• Solceller: I 2023 er der på rene markedsvilkår tilsluttet omkring 70.000 kW nye solceller i bygninger hos private og mindre erhvervsdrivende alene på Sjælland, Lolland Falster og øerne. Det er mere end en fordobling i forhold til 2022 og syvdobling sammenlignet med 2021.

Elbiler, varmepumper og solceller er nogle af de mange eksempler på, at der vitterligt er gang i den grønne omstilling, herunder en omfattende forstærkning og udbygning af lokale, nationale og internationale elnet.

Det danske samfund rykker, og trods enorme forandringer er elnettet fortsat stærkt og understøtter et energimarked i balance. Danskerne har nu i 15 år haft elektricitet i stikkontakterne i mere end 99,995 procent af tiden.

I Branchefællesskab for Intelligent Energi nørder vi igennem for at flytte mentale og praktiske hegnspæle i forhold til dyder som systemtænkning, sektorkobling, energieffektivitet og forbrugsfleksibilitet – bundet sammen af en dyb digitalisering.

Kompliceret, men vigtigt stof!

Vi kan godt være utålmodige i forhold til det politisk-administrative system, men ting tager tid. Det er let at opstille politiske mål, men eksekveringen på samfundets mange niveauer er en svær disciplin. Vi vil derfor benytte lejligheden til at rose klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) for et seriøst og konkret arbejde med at forsøge at øge eksekveringskraften i regi af regeringens nationale energikrisestab; NEKST.

Elnetselskaberne har brug for robuste, økonomiske rammevilkår, og de skal udarbejdes med respekt for opgavens størrelse. Det er ikke småpenge, vi taler om: Alene Cerius-Radius skal investere 17 mia. kr. frem til 2030.

Vi glæder os til at se anbefalingerne fra NEKST – og til at tage de næste skridt i den grønne omstilling ikke mindst for udfasningen af gas i opvarmningen af danske hjem – en øvelse, der pt er udfordret.

Eksekvering i alle led

Eksekvering handler om udmøntning af politiske beslutninger bl.a. om grønt tillæg og øvrige rammevilkår for elnetselskaber, vand- og fjernvarmeselskaber, men i dén grad også om borgerne.

Eksekvering handler eksempelvis om 400.000 husejere, der ifølge politiske beslutninger skal skifte olie- og gasfyr ud med fjernvarme eller individuelle varmepumper.

Eksekvering handler også om de ca. 2,5 mio. ejere af fossilbiler, der skal skifte til elbil.

Alt sammen vigtige beslutninger med afgørende betydning for borgernes privatøkonomi.

Stadig renere kilowatttimer

Elektrificeringen af transport, opvarmning og erhverv har i 12 år været – og er stadig – et fokusområde for iEnergi, der gradvist har vundet opbakning i takt med erkendelsen af, at sektorkobling og fleksibilitet er essentielle i sikring af optimal ressourceudnyttelse på tværs af sektorer.

I de forgangne ti år er CO2-udledningen fra en dansk kilowatttime ifølge Green Power Denmark faldet med ca. 75 procent takket være investeringer i vind- og solenergi samt kraftvarmeværker fyret med bæredygtig biomasse.

Omstillingen fortsætter med elektrificering af industri og transport, kollektive og individuelle varmepumper samt flere VE-anlæg med muligheder for integration af energilagring og brintproduktion. Det kræver landsdækkende forstærkning af distributionsnettene fra 0,4 over 10/15 til 50/60 kV.

Cerius-Radius har netop lanceret et udbud med 23 hovedstationer, der skal etableres de næste 3-4 år. En markant udvikling set i lysest af, at netselskaberne historisk har etableret én hovedstation hvert fjerde år

Nødvendig balance mellem forbrug og produktion

Vi forventer fortsat udbygning med store solcelleparker, der de seneste år har skrevet sig ind i verdenshistorien som en af de absolut billigste elproduktionsteknologier. Vi regner også med, at opstilling af vindmøller på land kommer op i gear igen efter nogle stille år.

Som samfund står vi foran tunge beslutninger for at opretholde balancen mellem forbrug og produktion i elsystemet. Fleksibilitet i VE-produktionen og via intelligent styring af vores energiforbrug bliver helt centralt for balancering i energimarkedet og udnyttelse af elnettets kapacitet på rette tid og sted. Det kræver stærke prissignaler fra elmarked og -net, der belønner den rette adfærd

Enslydende meldinger fra elnetselskaber over hele landet viser, at mange forbrugere reagerer på prissignalerne ved at spare på strømmen og flytte forbrug til billigere timer. Udviklingen på solceller viser også, at en del kunder aktivt vælger at investere i teknologi, der nedbringer indkøb af strøm via elnettet.

Elbranchen skal fremover styrke forbindelserne til fjernvarmebranchen, såvel som til vand- og spildevandsektoren, der har store potentialer til fx at levere overskudsvarme boostet lokalt af varmepumper.

Mange kraftvarmeværker spiller allerede sammen med elsystemet ved at handle på de forskellige markeder, men der er yderligere muligheder for grøn sektorkobling, der vil bidrage med højere energieffektivitet og bedre muligheder for at balancere elsystemet.  

På vej mod 100 procent grøn strøm

Vi skal i de kommende år og måneder arbejde videre med at udvikle en fælles forståelse mellem markedsaktører, infrastrukturselskaber, politikere og myndigheder. Vi skal samle elnetselskaber, forsyningsselskaber, kommuner, teknologiske institutter og forskningsmiljøer, udstyrsleverandører med flere om at adressere de udfordringer og muligheder, der er i at udvikle løsninger på tværs af siloer.

Klimakrisen betyder, at vi skal øge hastigheden i den grønne omstilling. Og den hurtigste vej er bedre udnyttelse af de forskellige ressourcer, som vi råder over til at komme så langt som muligt og så ressourceeffektivt som muligt.

I slutningen af 1980’erne var det den generelle holdning, at der var plads til maksimum 10 procent vindenergi i det danske elsystem. I 2023 dækkede vind- og solenergi 64 procent af elforbruget med kurs mod meget mere. Nu er 100 procent inden for rækkevidde, og vi arbejder med et helt andet tankesæt og andre teknologiske løsninger.

Det handler derfor først og fremmest om, at få elektricitet intelligent og styrbart over i forbruget – fleksibelt og med en kobling mellem sektorer!

Dette indlæg blev bragt i GridTech 19. januar