’Vi er superglade for nyt bygningsdirektiv’

– Vi er superglade for det nye bygningsdirektiv, for det sætter fokus på intelligent styring af energiforbrug i flere af de store nye eller renoverede bygninger, men der er behov for en række forbedringer i direktivudkastet.

Branchechef Helle Juhler-Verdoner fra Intelligent Energi har svært ved at få armene ned i forhold til det udkast til nyt bygningsdirektiv, der blev lanceret af EU-Kommissionen i december 2021 og nu skal forhandles med de 27 regeringer og EU-Parlamentet.

Bygninger står for omkring 40 procent af Europas energiforbrug, så mere energieffektive bygninger og mere styrbart energiforbrug er vigtige elementer i den europæiske klima- og energipolitik frem mod 2030 og især i forhold til opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050.

Virtuelle kraftværker

Med det nye bygningsdirektiv skal EU’s 27 medlemslande ifølge forslaget bl.a. presse fossile brændsler ud som varmekilde i nye og renoverede bygninger. Fra 2030 skal alle nye bygninger være klimaneutrale.

EU-landene skal også sørge for, at mange flere moderne bygninger – bl.a. med hjælp fra datadeling og digitalisering – kan komme til at spille tættere sammen med de overordnende energisystemer på bl.a. elektricitet, fjernvarme og gas. Perspektivet er, at bygningerne med den smarte styring af forbruget kan komme til at fungere som virtuelle kraftværker.   

Alle meget store nye bygninger med et energi- og kølebehov på 290 kW og mere (svarende til ca. 10.000 kvm) skal i dag have intelligent styring af deres energiforbrug. iEnergi har længe uden held forsøgt at overtale de danske myndigheder til at skærpe det nationale krav, så det omfatter bygninger ned til 50 kW. Med forslaget fra EU-Kommissionen sker der noget, der ad åre vil påvirke millioner af bygninger:

– Grænsen bliver sat ned til 70 kW i hele Europa. Hvis forslaget bliver vedtaget, skal i første omgang alle nye og renoverede bygninger med et areal på minimum ca. 1.000 kvadratmeter have bygningsautomatik og kontrolsystemer. Det vil være et meget stort skridt i retning af flere smarte bygninger, der kan levere fleksibilitet bl.a. op mod elmarkederne, siger Helle Juhler-Verdoner på bagkant af en temadag - arrangeret af Energiforum Danmark og iEnergi - om intelligente bygninger.

Skal matche variabel elproduktion

Analyser viser, at cirka en tredjedel af energibruget i større bygninger kan aktiveres og dermed være med til at balancere et elsystem med stadig mere variabel elproduktion fra vindmøller og solceller. Derfor er iEnergi glad for, at EU-Kommissionen nu forsøger at inddrage mange flere bygninger.

Trods roserne tillader Helle Juhler-Verdoner sig imidlertid at ryste på hovedet i forhold til EU-Kommissionens tidsplan: Kravene om smart styring skal først gælde i 2029 for nye og renoverede bygninger.

– Syv år er for lang tid! Og efterinstallationer er al for dyre, så jeg håber, at regeringerne og EU-Parlamentet – inden den endelige vedtagelse – får rykket tidspunktet frem til 2024. Teknologisk er der ikke noget til hinder for en fremrykning, og i forhold til EU’s og Danmarks klimamål for 2030 er det fuldstændig oplagt at speede processen op, siger Helle Juhler-Verdoner.

Vigtigt klimabidrag

Forslaget til et nyt Bygningsdirektiv er en del af EU’s Fit-for-55-bestræbelser, der skal sikre, at udledningen af drivhusgasser er reduceret med minimum 55 procent i 2030. Direktivet skal også bidrage til at nå 2030-mål om mere vedvarende energi og stærkere energieffektivitet.

Forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, regeringerne og EU-Parlamentet bliver helt sikkert komplicerede, for udkastet rummer en del politisk ømtålelige emner. Ikke alle i EU er begejstrede for en udfasning af olie og naturgas i bygningernes varmeforsyninger – og hvad skal sættes i stedet?

EU-Kommissionen peger på energifællesskaber, fjernvarme og egenproduktion som egnede løsninger, men hvad med elektricitet fra elnet med 100 procent grøn strøm? Vil det ikke i en kombination med varmepumper være en fuldgod erstatning? Og hvad med lokal anvendelse af biomasse? Nogle vil være for, andre vil være lodret imod.

Forberedelse af flere ladestandere til elbiler

Grænsen for hvor stort et antal parkeringspladser, der skal udløse ladestandere ved nye bygninger, sænkes også som led i forslaget fra EU-Kommissionen. I dag er grænsen ved ti pladser, og den sænkes til henholdsvis fem for erhvervsbyggeri og tre for boliger.

– Vi opfordrer til, at man helt fjerner en grænse og kræver forberedelse til ladestandere i alt byggeri, når der bare er én parkeringsplads. Og vi hilser fokus på intelligent samspil mellem elbiler og elnet samt energimarked velkommen. Elbiler kan allerede levere elektricitet og diverse balanceringsydelser til elnettet. Dette fokus er positivt og understøtter udbredelse af intelligent ladeinfrastruktur som kan involvere millioner af elbiler i Europa, siger Helle Juhler-Verdoner.      

Hvornår EU-Kommissionens forslag til nyt bygningsdirektiv bliver forhandlet mellem medlemslandene og EU-Parlamentet er endnu ikke afklaret. Aktuelt har det franske EU-formandskab bl.a. travlt med at lande et forslag om, hvad der egentlig er bæredygtigt. Overalt i Europa raser debatten om et taksonomi-udspil, der gør atomkraft og brug af naturgas til bæredygtige energikilder.