Digitale energimærker giver bygningsejere overblik

Uffe Groes klikker et par gange på sin mus og finder en kommune frem på sin skærm. Efter ganske få ekstra klik kan man se, at der findes 133 kommunalt ejede bygninger, hvoraf 23 er energimærkede for nylig.

Ved hjælp af Google Maps kan man se, hvor bygningerne ligger, og med et ekstra klik eller to bliver det synligt hvilke af dem, der har energimærke F og G og dermed er meget langt fra at have et optimalt energiforbrug. I dette tilfælde drejer set sig om ni bygninger.

Uffe Groes klikker igen og op popper et excel-ark med en oversigt over, hvilke energibesparelsesmuligheder der er på de ni ejendomme. Handler det om vinduer, vægge, lofter, belysning, solceller eller noget sjette?

En af bygningerne kan for eksempel høste en årlig varmebesparelse på 80.000 kr. og en elbesparelse på 20.000 kr. Læg dertil diverse ’non-energy-benefits’ som bedre belysning og mindre træk samt CO₂-gevinster.

- Kommunernes er i fuld gang med at energimærke deres bygninger. Det her er et redskab, der kan hjælpe kommunerne og deres samarbejdspartnere med at få mere værdi ud af de data, de indsamler, siger cand.jur. Kenneth Meldgaard Larsen, der sammen med arkitekt Uffe Groes har stiftet firmaet Energieffektive Bygninger, der har til huse i Valby.

Erfaring koblet med digitalisering

De to har begge mange års erfaringer med energioptimering, og nu slår de ’et sidste slag for energibesparelser inden pensionen’, som Kenneth Meldgaard Larsen muntert formulerer det.

I en erkendelse af, at de ikke selv er verdensmestre i Data Analytics, Big Data, Google Maps og andre nyere digitale hjælpemidler, har de købt sig til ekspertise fra yngre it-eksperter, og når Uffe Groes klikker rundt med sin mus, ser det ud til, at det er lykkedes at udvikle et brugervenligt redskab med udgangspunkt i data fra energimærkede bygninger, BBR og andre kilder.

Ringe datakvalitet

Energimærkning har været et varmt og omdiskuteret emne i mange år. Status er, at der nu findes ca. 700.000 energimærkede huse. For enfamiliehuse, der kun skal energimærkes ved salg, er dækningsgraden ’kun’ 30 procent.

Alle etageejendomme og kommunale ejendomme har et mærke, men mens kvaliteten af de bagvedliggende data er ganske god for enfamiliehusene, så ser det ifølge Kenneth Meldgaard Larsen og mange andre kritikere ofte ringe ud i forhold til mange data fra professionelle bygningsejere – herunder de kommunale bygninger.

Den tilstand er der formentlig ved at blive rettet op på, for kommunerne er i gang med at bruge et trecifret millionbeløb på runde 2 inden for energimærkning. Alle kommunale bygninger over 250 m² skal have deres energimærke fornyet hver 10. år, og for mange er det ved at være nu, hvor vi nærmer os den runde fødselsdag for den lovpligtige mærkningsordning.

Her i 2018 skal kommunerne energimærke op mod 0,6 mio. m² bygninger, og i 2019 og 2020 drejer det sig om ca. 10 mio. m². Det kan give opdaterede, nyttige og søgbare data, mener Groes og Larsen:

- Det er et kæmpe arbejde at registrere en bygning fra kælder til kvist, men hvis det bliver gjort ordentlig, har kommunerne en fantastisk basis for at lægge strategier og planlægge deres investeringer, fortæller Kenneth Meldgaard Larsen og nævner, at det kan bruges til at tilrettelægge udbud fx af ventilation og vinduer på tværs af bygningerne i en kommune.

Testet i flere kommuner

Energieffektive Bygninger er i dialog med flere kommuner, og meldingerne er positive.

  - Vi har prøvet systemet af, og nu ruller vi det ud på stort plan, siger energikonsulent Søren Vinther Christensen fra Brøndby Kommune, der foreløbig har energimærket 10-15 procent af sine bygninger. Inden året er omme, vil andelen være steget til ca. 60 procent, og ambitionen er at være i mål ved udgangen af 2019.

Søren Vinther Christensen ser digitalisering af data som en nøgle til at kunne bruge energimærkerne til noget:

- Med disse data kan vi sætte os ind, hvad der er registreret, inden vi indleder et renoveringsarbejde på en bygning, og med de digitale energimærker har vi et strategisk værktøj, så vi for eksempel kan finde frem til energibesparelser på tværs af vores bygninger, siger han og påpeger, at det kan danne basis for en energispareplan og en investeringspolitik eksempelvis over de næste ti år.

Super anvendeligt

Også Kalundborg Kommune har testet løsningen fra Energieffektive Bygninger:

- Det er super anvendeligt, så jeg er en stor tilhænger af deres måde at gøre det på, siger energiteknolog Marcus Vallentin fra Kalundborg Kommune, der over de næste år får samlet nye data ind og energimærket deres børnehaver, skoler, haller og øvrige bygninger. Ved at gå fra data samlet i ’dumme’ pdf’er til at have digitale data, får kommunen et arbejdsredskab, der kan søges i og dermed bruges til noget:

- Data er søgbare, og dermed kan vi bruge dem til at lave projekter, hvor vi kan spare energi og CO₂-udledning, siger Marcus Vallentin, der endnu ikke har lagt sig fast på, hvordan efterbehandlingen af data bedst kommer til at ske. Det afhænger bl.a. af hvilken model, de vælger, og prisen.

Energimærkning som et potent værktøj

På kontoret i Valby zoomer Uffe Groes ind på en kommune med 22.000 energimærkede huse. Af dem har 3.157 elvarme og energimærke F og G. Med et par ekstra klik når han frem til, at kommunen ejer 323 af disse bygninger, og at 17 af dem er daginstitutioner.

- Men der er tale om data fra 2009, så det er ikke anvendeligt. Der er brug for opdatererede oplysninger, fastslår Uffe Groes og understreger dermed pointen om, at datakvaliteten skal være i orden.

- Indtil nu har energimærkerne på større bygninger været nytteløse og ubrugelige, men hvis vi alle sammen gør os umage, kan de digitale energimærker blive et potent værktøj for kommunerne og alle de andre aktører, siger Kenneth Meldgaard Larsen og nævner såvel energiselskaber, energirådgivere og energikonsulenter som leverandører af energieffektive løsninger bl.a. indenfor isolering, ventilation, vinduer og styring.  

Energistyrelsen indkalder i øvrigt nu ansøgninger om tilskud fra en pulje til fremme af ’Energieffektive og Intelligente Bygninger’. Tilskuddene skal gå til etablering af databaseret energiledelse i kommuner og regioner. Fristen for at søge er den 30. november 2018.