Charles tænker på tværs: Solcelleparker kan beskytte grundvand

Rundt om i Danmark skyder der nu solcelleparker op på den ene mark efter den anden med minimal eller ingen støtte fra staten. Selv om det er fint med mere klimavenlig strøm, har Charles Nielsen, der er direktør for elnet, vand og varme i multiforsyningsselskabet TREFOR, et hjertesuk.

- Det er lettere absurd, at vi sætter solceller på markerne i stedet for at producere fødevarer eller lave natur. Der findes mange andre steder, solcellerne kan sættes op, men hvis det skal være, så kan solcelleparker i det mindste bruges til beskyttelse af grundvand og sikring af en øget biodiversitet. Det vil være oplagt og noget, projektudviklere, kommuner og forsyningsselskaber bør tænke ind i planlægningen, siger Charles Nielsen i et interview om de sammenhænge, der er og burde være mellem to af Danmarks styrkepositioner:

Ren og sikker energi- og vandforsyning.

Blot nogle få nøgletal: Danmark har verdensrekord med 50 procent vind og sol i elsystemet og en leveringssikkerhed på over 99,99 procent. Fjernvarme dækker over 60 procent af danskernes varmeforbrug, og vandtab i drikkevandsforsyning er på 7-8 procent, mens det på globalt plan ofte er højere – og nogen steder helt op til 30-50 procent… eller mere. Læg dertil at de danske renseanlæg renser stadig bedre og er ved at omdanne sig fra energi-forbruger til energiproducenter. 

Lokal andel i succeser

Omkring Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og Hedensted har TREFOR del i tre af de fire succeser (eksklusive spildevand, der er håndteret i regi af kommunerne), og de kan ifølge Charles Nielsen udvikles yderligere ved at tænke på tværs af forsyningsarter og sektorer – herunder transport og landbrug.

- Danmark skal have det mest integrerede og fleksible forsyningssystem, lyder visionen fra Charles Nielsen vel vidende, at det kræver politisk lederskab bl.a. fra Folketinget og kommunalbestyrelser og et ensartet regelsæt; noget som Intelligent Energi, som han er aktiv deltager i, arbejder på.

Vi skal som samfund blive bedre til at tænke på tværs af forsyningsarter. Her er det en selvstændig opgave at gentænke regelværket, så forsyningsselskaberne kan arbejde på tværs af siloerne

- Vi skal som samfund blive bedre til at tænke på tværs af forsyningsarter. Her er det en selvstændig opgave at gentænke regelværket, så forsyningsselskaberne kan arbejde på tværs af siloerne, siger Charles Nielsen og giver et eksempel på, at reglerne er vidt forskellige: Stikledninger.

I TREFORs område gælder for elektricitet at kunden har ansvaret for stikledningens beskaffenhed frem til kabelskabet, hvor elnetselskabet tager over. Grænsen mellem kunde og vandselskab ligger i skellet, mens fjernvarmeselskaberne skal bevæge sig helt ind i hjemmet til den første ventil.

- Det er en udfordring for vores kundeservice at give de korrekte informationer, hvis der sker brud på rør eller ledninger, siger Charles Nielsen og påpeger, at det kan handle om ret mange penge for kunderne og deres forsikringsselskaber, hvis der sker brud.

Masser af regnvand, men …

Omstillingen kræver også et ændret tankesæt hos mange aktører. Meget mere vind- og solenergi er på vej, og TREFOR El-net har som andre elnetselskaber pligt til at nettilslutte parkerne og foretage de netforstærkninger, der skal til.

TREFOR Vand og andre vandselskaber har imidlertid ingen lodder i den udbygning, selv om det kan give mening at diskutere, om solcelleparkerne kan stå et bedre sted og dermed give samfundet ekstra værdi som beskyttere af dyrebart grundvand og et middel til at skabe bedre levevilkår for dyr og planter.

- Vi får masser af regnvand, så vores vandressourcer er generelt ikke under pres. Vi tror, vi har rent vand i vores nuværende boringer til de næste mange år, men kvaliteten er under pres bl.a. fra fund af pesticider. Vi har allerede lukket et vandværk og ti procent af vores 80 boringer. Og der er miljøfremmede stoffer – konstateret i et niveau under grænseværdien i flere af de aktive boringer. 15 procent af det vand, vi leverede i 2019, havde spor af miljøfremmede stoffer. Hvis vi finder flere miljøfremmede stoffer, kan vi komme i problemer, siger Charles Nielsen fra TREFOR, der sammen med borgere og kommuner er ved at identificere nye muligheder for at indvinde vand uden for de ekspanderende byområder.

TREFOR Vand er også i gang med et omfattende måleprogram for at holde øje med fortidens og nutidens synder: Sprøjtegifte, organiske opløsningsstoffer, tungmetaller, malingrester og meget andet.

Alternative indtægter

I december besluttede Folketinget at gøre det obligatorisk for kommunerne at gennemgå de boringsnære beskyttelsesområder – de såkaldte BNBO’er. Den nye lov betyder ifølge Miljøministeriet, at kommunerne skal vurdere, hvilken indsats til beskyttelse af drikkevandet der er brug for i hvert enkelt BNBO. Formålet er at undgå forurening af drikkevandet med sprøjtemidler.

- Det er et vigtigt skridt og i den rigtige retning, men vores indvindingsområder er endnu større. Beskyttelse af alle de grundvandsdannende arealer må blive det næste skridt, mener Charles Nielsen og peger på skovrejsning, græsarealer til proteindyrkning og vindmølle- og solcelleparker som nogle af de midler, der kan tages i brug – og som kan give landmænd og -kvinder alternative indtægter på jorde, der ikke længere skal dyrkes intensivt.

Alt det skal, mener Charles Nielsen, tænkes sammen med den nødvendige klimatilpasning, der følger af højere vandstand i havene og mere ekstremregn – som også har løbende konsekvenser for TREFOR’s placering af vandboringer, transformerstationer og andre tekniske anlæg.

Verdensmål som ledestjerne

For TREFOR handler det om at skabe en bæredygtig udvikling i pagt med ånden i FN’s 17 verdensmål for 2030. EWII-koncernen, som TREFOR er en del af, tager i sin strategi for 2020-2025 udgangspunkt i verdensmålene 6 (rent vand og sanitet), 7 (bæredygtig energi), 9, (industri, innovation og infrastruktur) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion).

I forhold til vandmålet skal der tekniske og praktiske løsninger i spil for at beskytte grundvandet og holde en høj kvalitet – og et ændret natursyn, hvor vi genovervejer, hvad der er nyttigt og pænt:

- Vi har på koncernniveau besluttet, at vi ikke bruger giftstoffer ved vores vandværker, transformerstationer, varmeværker og andre arealer. Det er et vilkår. Nogle af vores naboer brokker sig, hvis vi ikke holder vores ”græsplæner”, men hvad er smukt? Er det farverige grøftekanter og haver eller golde græs-ørkener? spørger Charles Nielsen.

Hvad verdensmålene konkret betyder for TREFOR’s dagligdag er noget, der vil vise sig i de næste måneder og år. En del er sund fornuft og noget, selskabet gør i forvejen. For eksempel er arbejdsmiljø et vigtigt fokusområde, der går igen på tværs af el, vand og varme.

- Vi arbejder med el, der kan være farligt, varmt vand til fjernvarme og meget vand i landskabet – herunder i udgravninger. Vi kører også mange kilometer ude på vejene. Vi er alle sammen udlånt af vores familier og skal komme sikkert hjem efter endt arbejde. Derfor skal vi alle sammen gøre det rigtige og vi gør en dyd ud af at nævne arbejdsmiljø, før vi taler økonomi, siger Charles Nielsen. 

Forberedelser til en usikker fremtid

Med verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion skal EWII/TREFOR bygge bro over energi og vand. Ledningstab skal reduceres yderligere både på el, fjernvarme og vand, ligesom koncernens eget energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi. Bilparken skal omstilles til elbiler i løbet af tyverne, og medarbejderne skal videreuddannes i bæredygtig adfærd – herunder det sikre arbejdsmiljø.

Koncernen er ved at forberede sig selv og dens infrastrukturselskaber på en fremtid, der er anderledes og usikker både på el, vand og varme.

- Kommunernes får en vigtigere rolle end tidligere. Kommunernes skal geare op og ikke ’kun’ tage udgangspunkt i varmeplanlægning – endelig kommer vi til strategiske energiplaner, siger Charles Nielsen, der udover beskyttelse af de livsvigtige vandressourcer også nævner elektrificering og elbiler:

- Vi skal forbedrede vores elnet til 45.000 elbiler og opladning af busser og andre transportmidler i Danmarks store motorvejskryds, men vi kan som elnetselskab ikke gøre ret meget på forhånd. Vi får måske brug for 1.300 offentlige ladepunkter og 38.000 private, men hvor skal opladningen foregå? Vi får brug for kommunernes og aktørernes input, siger Charles Nielsen og fastslår, at udbygningen med el-infrastruktur til opladning til morgendagens transport ikke er en triviel opgave.

Elbiler kan give elnettet en ekstra belastning på 280 MW. I øjeblikket er det maksimale træk i TREFOR El-nets område på 250 MW – altså mere end en fordobling.

Forbruget af kilowatttimer i forsyningsområdet vil blive øget, men udfordringen er at få det til at lykkes intelligent – altså at fordele forbrug ud over døgnet, og derved undgå at forstærke nettet mere end højst nødvendigt, påpeger net-direktøren.

- Med Folketingets klimalov og målet om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030 er vi mange, der skal gøre en stor indsats. Lad os gøre det rigtigt fra starten og arbejde sammen på tværs af sektorer, siger Charles Nielsen.