Power-to-X Hvor langt er vi?

iEnergis møder og workshops
Brint_shutterstock

Billede: Shutterstock

Power-to-X i Danmark! Betydning for el, varme, vand og gas/brint-infrastrukturer samt fleksibilitetspotentiale i elmarkedet.

Der har i de senere år været stigende fokus på den rolle Danmark kan spille ift. udvikling af grøn brint og grønne brændstoffer (Power-to-X). Ift. iEnergis dagsordener er det særligt den betydning som placering af PtX-anlæggene har for infrastrukturerne og den betydning PtX-anlæggenes produktionsfleksibilitet kan have for balancering af energimarkedet. Vi inviterer til tema-møde for at gøre status for den danske PtX-udvikling i en EU-kontekst. Vi ser på business casen for PtX med fokus på de værdistrømme, der kan skabes ved levering af fleksibilitet ift. elforbrug og effektivt samspil med øvrige infrastrukturer. Endelig ser vi på, hvad gasrørene skal bruges til fremadrettet. Hvor skal biogassen løbe og hvor skal rørene bruges til brint

 

Kl. Program
09.30 Registrering og let morgenmad
10.00

Velkomst og perspektivering af dagens tema ift. iEnergis arbejde

v. Helle Juhler-Verdoner, Intelligent Energi

10:15

Dansk Power-to-X-udvikling ift. EU og USA – Kan vi følge med?

Hvor stor fremdrift oplever PtX-partnerskabet i Danmark, kan vi tage konkurrencen op med stærke internationale aktører i EU og USA. Hvad er de største forhindringer for en national udvikling?

v. Michael Madsen, chef for PtX og eksport i Green Power Denmark

10:40

Status for tilskud og regulering der kan understøtte business casen

Hvordan ser Energistyrelsen på økonomien i PtX-projekter, og hvordan arbejder PtX-taskforcen med at fremme sektoren i Danmark udover med PtX-udbuddet, som afgøres i september?

v. Søren Lyng Ebbehøj, Energistyrelsen

11:00

Certificering af og handel med grøn el, brint og andre PtX brændstoffer

EU-regler for grøn brint (Delegated Act) er vigtig at få på plads for at sikre værdien af brint. Hvor langt er EU-processen på dette felt?

v. Jeppe Bjerg, Energinet Gas

11:15 Kaffepause
11:30

Kan markedet udnytte fleksibilitetsværdien i PtX?

Bliver fleksibilitetsydelsen en vigtig værdistrøm for PtX, hvad er de udenlandske erfaringer. Vil brintanlæg være konkurrencedygtige med andre fleksible anlæg fx fjernvarme og bygninger?

v. Lotte H. Rasmussen, Centrica Energy Trading

12:00

Samspil med vandsektorens ressourcer og infrastruktur

Hvilke udfordringer er der ift. vandforbruget i PtX-processen. Grundvand vs. Oprenset spildevand (Teknisk vand). Det er ønsket at bruge teknisk vand frem for grundvand til fremstilling af brint. Reguleringen af vandsektoren stiller hindringer i vejen. Hvad skal der til, for at sikre et effektiv samspil mellem vandsektor og PtX-udviklingen?

v. Mie Højborg Thomsen, Rambøll

12:30 Frokost
13:15

Hvordan kan bedst mulige PtX-placering i elnettet sikres?

Der er med direkte linjer, geografisk differentierede tariffer mm. søgt at skabe incitamenter til at placere PtX-anlæg, hvor det giver bedst mening. Er disse virkemidler tilstrækkelige? Energinet og Green Power Denmark har tidligere lavet et kapacitetskort ift. produktionsanlæg. Kan noget tilsvarende bruges ift. PtX-anlæg?

v. Jonas Philip Christensen, Green Power Denmark 

13:45

Gruppedrøftelse og kaffepause

Deltagerne sættes i mindre grupper for at drøfte og vidererapportere, hvilke spørgsmål til P2X I mangler at få belyst og få drøftet nøjere. Flere medlemmer har i den spørgeundersøgelse iEnergi gennemførte som forberedelse til bestyrelsens strategiseminar opfordret iEnergi til øget fokus på PtX. Vi ønsker derfor deltagernes konkretisering af, hvilke temaer relateret til PtX I ønsker, at iEnergi skal sætte rammen for en videre drøftelse af, fremadrettet.

14:30

Hvad med gas-infrastrukturen og en kommende brintinfrastruktur?

Vi skal have naturgassen ud af opvarmningen og biogassen ind i gasrørene, primært til industrielt forbrug. Men hvor skal det ske? Evida har overblikket over, hvordan det går med udfasning af naturgassen i opvarmning! Kan den del af gasnettet, der ikke skal bruges til gas, identificeres til brint-infrastrukturen? En aftale i forsommeren klargjorde Energinet og Evidas rolle i den fremtidige brintinfrastruktur. Nærmer vi os et overblik, der kan understøtte både udfasning af gas og transport af grøn brint i og ud af Danmark.

v. Alexander Sejbjerg Mosegaard, Evida

15:00

Fremtidens integrerede energisystem – brintinfrastruktur syr systemet sammen og leverer lagerydelser for flere energibærere

Fremtidens el fra vind og sol kan vi ikke styre produktionen af. Derfor må elforbrug via både fleksibelt forbrug (elektrolyse, elbiler, varme …) og lagring følge produktionen. En økonomisk effektiv omstilling kræver et integreret energisystem hvor teknologier, infrastruktur, markeder og regulatoriske setups spiller sammen og tillader massiv overplanting af VE set ift elforbruget. Linepack lagring i brintrør tillader fuld fleksibilitet elektrolyse, så denne defacto fungerer som et ellager samentidig med at linepack og kavernelagring tillader optimering af den molekylbårne infrastruktur samt PtX-raffinaderier.

v. Martin Hartvig, Energinet

15:30

Overskudsvarmeudnyttelse i Fjernvarmen

PtX-anlæg er en betydelig kilde til overskudsvarme. Det kan derfor blive en hovedkilde til varmeproduktion, forudsat at PtX-anlæg placeres hensigtsmæssigt ift. fjernvarme-produktionen på den ene side og ift. elnettet på den anden. Der italesættes derfor ofte en ekstra værdistrøm ved at få overskudsvarme fra PtX ind i fjernvarmen. Hvilke forventninger har man i fjernvarmen til dette varmekilde-potentiale og økonomien heri.

v. Jørgen Nielsen, TVIS

16:00

Kort opsamling og afrunding af dagens temamøde

v. Helle Juhler-Verdoner, Intelligent Energi

Information

Dato
12 september 2023
Sted
Green Tech Center, Lysholt Allé 10, 7100 Vejle
Pris

Gratis, men ved udeblivelse opkræves 500 kr.

Varighed

10:00-16:00

Kontaktperson

Helle Juhler-Verdoner
Helle Juhler-Verdoner
Branchechef
Mobil