Lav-temperatur fjernvarme - Fremtidens energieffektive fjernvarmeforsyning

iEnergis møder og workshops
Annex TS2 - Implementation of Low-Temperature District Heating Systems

Billede: IEA DHC Report

Intelligent Energi inviterer til temamøde om potentialet for effektiv energiudnyttelse i fjernvarmen gennem øget brug af lokale varmekilder og udvidet sektorkoblingspotentiale.

Kernen i løsningen er at sænke temperaturen for at mindske varmetab og øge mulighederne for udnyttelse af forskellige lav-temperatur varmekilder, ofte kombineret med varmepumper. Det åbner dermed muligheder for nye lavtemperatur energikilder i fx industri, supermarkeder, PtX, datahubs, omformerstationer, m.fl. kan levere varme. Løsningen kan yderligere styrkes ved et digitalt samspil med bygninger, hvor bygningernes termiske kapacitet udnyttes.

Analyser påviser et energibesparelsespotentiale op mod 20 pct. ved at sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmen. Besparelsen opstår bl.a. ved, at nettabet kan reduceres betydeligt, men primært gennem mere effektiv udnyttelse af lokale varmekilder idet f.eks.  varmepumpernes effektivitet (SCOP) øges betydeligt for hver grad som fremløbstemperaturen kan sænkes. Dermed skabes endvidere et sektorkoblingspotentiale både fordi varmekilder fra industri, spildevand, supermarkeder mm. kan udnyttes, og fordi varmeproduktionen er eldreven ved kilden.

Vi vil ved denne temadag se nærmere på de analyser, der belyser energibesparelsespotentialet, og vi vil lade selskaber og rådgivere præsenterer de eksempler, der i værdikæden med distribution af lavtemperatur varme samt evt. decentrale temperaturløft- eller sænkning og aktiv styring af bygningerne, viser, hvordan man kan gøre. Endelig debatterer vi, hvordan vi kan øge anvendelsen af fremtidens kollektive 4 generations fjernvarmeforsyning og spare energi.

Kl. Program
9.30 Let morgenmad og registreringer
10:00

Velkomst

v. Helle Juhler-Verdoner, Intelligent Energi

 

Session 1: Hvad siger forskningen og litteraturen om energibesparelsespotentialet i lavtemperatur fjernvarme, det tekniske potentiale og den økonomiske værdi af omlægning fra traditionel fjernvarme til 4GDH?

10:10

Low temperature district heating – International Energy Agency’s case analyses and implementation guideline

IEA har lavet publikationen Implementation of  Low-Temperature District Heating Systems, der giver et godt overblik over økonomiske og energimæssige fordele ved lav-temperatur fjernvarme og belyser energibesparelsespotentialet generelt og ud fra en række cases, samt vejleder i implementeringen.

v. Kristina Lygnerud, IEA and Lund University (virtuel deltagelse)

  Session 2: Hvilke erfaringer har fjernvarmen og rådgivere gjort sig med konkrete cases på lav-temperatur fjernvarme?
10:40

Erfaringer fra Viborg Fjernvarme

Hvor langt er Viborg med at reducere temperaturen i fjernvarmens fremløbstemperatur og implementere decentrale varmepumper. Hvilken varmekilde udnyttes lokalt? 

v. Tom Diget, Viborg Fjernvarme

11:10

Erfaringer fra et boligselskab hvor varmestyring sænker krav til fremløbstemperatur

Der er både energibesparelser og andre driftsfordele at hente - lokalt og i fjernvarmen, når bygningen driftes ud fra en behovsbaseret styring af varmebehovet i bygningen. Ved at styre fremløbstemperaturen til bygningen følges det reelle varmebehov, og det sikres samtidig, at returtemperaturen ikke stiger og afkølingen ikke løber løbsk. Det giver bedre udnyttelse af fjernvarmevandet, så der skal pumpes mindre fjernvarme ud til bygningen for at sikre komforten. Krav til fremløbstemperatur sænkes, men udfordring med brugsvandsproduktion og legionelle skal løses.

v. Henrik Lund Stærmose, Neogrid Technologies

11:40

Erfaringer i HOFORs område i Kbh. og Sønderborg Andels Boligforening

med lavtemperatur fjernvarme i boligområder og udnyttelse af digital styring af kundens varmebehov til reduktion af spidslast

I den københavnske varmeforsyning har HOFOR områder, hvor man arbejder med digital styring af slutkunden, særligt for at reducere spidslastbehovet i varmeproduktionen. I Sønderborg arbejdes der med lavtemperatur fjernvarme i nybyggeri, baseret på et nyt efterkølingskoncept der reducerer fjernvarme retur temperaturen. Hvad har de to steder sat i fokus, for at bygningerne bidrager til et effektivt fjernvarmesystem både med hensyn til produktion, distribution og forbrug? Og hvad betyder dette for bygningens og fjernvarmesystemets energi effektivitet.

v. Jan Eric Thorsen og Emanuele Zilio, Danfoss

12:10 Frokost
12:45

Erfaringer med anvendelse af Grundfos iGRID løsning

Behov for videreudvikling af 4GDH sker fx gennem anvendelse af iGRID-løsning til at styre og optimere temperaturen i fjernvarmesystemet, fjernvarmenettet inddeles i zoner og realtids data hjælper med at reducere nettab, forbedre kapacitetsudnyttelsen, sikre kundens komfortkrav og udnytte vedvarende energikilder. Vi ser nærmere på, hvad besparelsespotentialet er i konkrete cases, hvor meget tilbagebetalingstiden reduceres mm.

v. Uffe Schleiss, Grundfos

13:15

Gruppedrøftelse

Hvilke spørgsmål/temaer skal iEnergi arbejde videre med for at styrke indsatsen for udrulningen af lav-temperatur fjernvarme?

13:45 Kaffepause
14:15

Perspektivering ift. videreudvikling af lav-temperatur fjernvarme –– hvad kan styrkeovergangen til 4GDH / lav temperatur fjernvarme?

Et EU-finansieret forskningsprojekt COOL DH projektet demonstrerer udnyttelse af lav-temperatur varme I Lund og Høje Tåstrup. Baseret på erfaringer herfra er der i EUDP-projektet Flex Booster igangsat en videreudvikling af lav-temperatur fjernvarme. Hvad kan vi ud fra disse aktiviteter identificere som midler til at fremme en hurtigere overgang til lav-temperatur fjernvarme?

v. Reto Michael Hummelshøj, COWI

14:40

Kommentar ift. egne erfaringer og tanker om, hvad der skal til for at styrke den videre implementering af 4GDH / lav temperatur fjernvarme

v. Lasse Jakobsen, Albertslund Forsyning.

14:50

Opsamling på dagens tema og ønsker til iEnergis videre arbejde

v. Helle Juhler-Verdoner, Intelligent Energi

Information

Dato
10 oktober 2023
Sted
Green Tech Centret, Lysholt Allé 10, 7100 Vejle
Pris

Gratis, men ved udeblivelse opkræves 500 kr.

Varighed

09:30-15:30

Kontaktperson

Helle Juhler-Verdoner
Helle Juhler-Verdoner
Branchechef
Mobil