Målerdata giver ’vild indsigt’ i elnettet

I gamle dage, der ikke er helt slut endnu, leverede elmålere data, som kunderne selv aflæste, én gang om året. Disse informationer gav/giver mulighed for at udstede regninger til kunder og bliver i begrænset omfang brugt af netselskaber til at analysere nettab og få andre elementer.

Frem til 2020 skal alle netselskaber have udrullet fjernaflæste målere, og dermed er der ved at åbne sig et hav af nye muligheder: 

- De nye elmålere leverer data hver time eller hvert kvarter, så elnetselskaberne løbende kan få et opdateret billede af, hvad der foregår i nettet. Disse data kan give en vild indsigt i nettets tilstand, siger senior vice president Henrik Mørck Mogensen fra Kamstrup, der når den fulde udrulning er gennemført har produceret og leveret en stor del af danskernes 3,3 mio. målere. 

Svimlende mængder data

Aktuelt er Radius Elnet ved at installere én million elmålere, der skal føde data ind til Kamstrups smartgrid-platform, Omnia, hvorfra de kan nyttiggøres af elnetselskabet og sendes videre til den nationale DataHub og dermed elhandelsfirmaerne.

Ved at modtage data bl.a. for forbrug, frekvens og spænding ude fra kunderne, kan Radius og andre netselskaber meget hurtigt få viden om ændringer i forbrug og slid på kabler og netstationer. Dermed får netselskaberne nye redskaber til at planlægge både daglig drift & vedligehold samt investeringer.

Henrik Mørck Mogensen oplyser, at Kamstrup har sat 15 kolleger til at udvikle metoder til håndtering af de svimlende mængder data, der opstår i takt med målerudskiftningen.

- Mit indtryk er, at netselskaberne arbejder rigtig meget med det her. Vi samarbejder både med kunder og ph.d.’er på universiteterne om at aggregere data og opbygge modeller, og jeg tror på, at det bliver en ret spændende cocktail, der kan effektivisere driften af elnettet yderligere, siger Henrik Mørck Mogensen og understreger, at ’korrekte regninger til elkunderne’ fortsat er alfa og omega.  

Flere funktioner i måleren

Mens målere for fem år siden primært handlede netop om denne afregning, så har de år efter år fået tilført nye funktioner. Henrik Mørck Mogensen skønner, at omkring 90 procent af funktionerne nu drejer sig om alt mulig andet – herunder også for eksempel mulighed for alarmer, hvis spændingen falder, og registrering af afbrud. 

- De nye funktioner kan give netselskaberne ny viden, men de peger også indad mod hjemmene. Elkunderne får logget deres forbrug og eventuelle produktion, så de får mulighed for at optimere deres adfærd, siger Henrik Mørck Mogensen, der efterlyser større politisk klarhed over, hvem der må gøre hvad med de mange data ikke alene for el, men også fjernvarme- og vandforbrug.

- Det er ikke teknologien, der forhindrer Home Automation, men det er ikke let at få det kommercielle til at spille. Det er begrænset, hvad netselskaberne må inden for den gældende regulering, men hvis de med deres tarifering begynder at tilskynde til fleksibelt elforbrug, så kan elhandlerne udvikle bedre tilbud til kunderne. Flexafregning er noget af det, der kan sparke det i gang, mener Henrik Mørck Mogensen, der ser elmålerne som dem, der kan levere nødvendig information til de styrebokse, der kan sikre et fleksibelt forbrug i hjemmene. 

Flexafregning fra december

Elnetselskaberne indfaser løbende flexafregning fra december 2017, og dermed kan der opstå nye forretningsmuligheder for elhandlerne på baggrund af de mange data fra elmålerne. 

Forskellige former for udnyttelse af data af henholdsvis elhandlere og elnetselskaber er ifølge Henrik Mørck Mogensen nøglen til at skabe merværdi af de milliardinvesteringer, regering og folketing har bedt især elnetselskaberne om at foretage. Han påpeger, at hvis vi stopper op og ikke bliver bedre til at udnytte data, så er business casen ikke imponerende. 

- I udlandet kan de løbende data afsløre snyd, men tyveri af el er ikke de største udfordringer i Danmark, påpeger Henrik Mørck Mogensen, der vurderer, at overvågning og mere hensigtsmæssig drift af elnettet kan give betydelige gevinster for elnetselskaberne. 

Mindre nettab

- Kapaciteten i det danske elnet er god, men hvis alle i et lokalområde sætter solceller på samme fase – i stedet for at fordele den på alle tre – vil belastningen blive for hård. Med indsigt i fasefordelingen kan elnetselskaberne udnytte kapaciteten bedre og undgå overbelastning. Dermed vil komponenterne i elnettet også få en længere levetid, siger Henrik Mørck Mogensen.

En del af den elektricitet, der bliver produceret, når aldrig frem til forbrugerne. Det går tabt som varme i kabler og luftledninger. Nettabet i distributionsnettet ligger på i omegnen af fem procent, så der er mange penge på spil, når der formidles milliarder af kilowatttimer hvert år. 

- Elmålerne vil give mere kvalificeret viden om, hvor i nettet nettabene opstår. Dermed vil netselskaberne bedre kunne udarbejde sine drifts- og investeringsstrategier, siger Henrik Mørck Mogensen.

Et kig fem år frem

Kamstrup udvikler ligesom sine konkurrenter løbende på både målere og den bagvedliggende kommunikationsplatform, og Henrik Mørck Mogensen er ikke i tvivl om, at udstyret kan meget mere om fem år.

- Vi kommer tættere på målinger i realtid og kan sende data med en højere båndbredde. Målerne får flere funktioner, og mængden af data vil blive ved med at stige. Vi tror på, at der vil komme mere intelligens i målepunkterne i hjemmene og i nettet. Fremover skal målerne kunne træffe lokale beslutninger for eksempel om effektbegrænsning og håndtering af alarmer. Ja, og så skal vi forhold os til The Internet of Things, hvor stadig flere appapater i hjemmene er forbundet og kan styres, og til de forskellige former for cyberkriminalitet, der opstår, siger Henrik Mørck Mogensen.

Kamstrup forventer, at elmålerne om få år kan levere data stort set i realtid. Behovene for realtidsdata stiger også for andre forsyningsarter såsom vand og varme.  

Branchefællesskab for Intelligent Energi afvikler et møde om ’Fremme af fleksibel el-efterspørgsel’ den 12. oktober i Energiens Hus.