Elektrificering af Danmarks fjernvarmesektor

Studie: Store eldrevne varmepumper som en økonomisk og miljømæssig attraktiv mulighed.

Studiet søger at afklare potentialet ved, at den danske fjernvarmesektor benytter sig af grøn strøm til at producere varmen som erstatning for sektorens nuværende fossile forbrændingsanlæg. Følgende parametre undersøges: Teknologi Hvad er potentialet ved eldrevne varmepumper i størrelsen fra 20 MW op til 150 MW? Økonomi Hvad er business-casen ved store varmepumper? Klima Hvad er de miljømæssige gevinster ved at erstatte fossile forbrændingsanlæg med varmepumper?

Varme, der produceres af fossile brændsler, vil aldrig blive 100 % miljøvenligt. Hvis vi skal nå Danmarks klimapolitiske målsætning om at blive fossilfri – og fjernvarmeleverandørerne fremover skal sikre sig en vis grad af fleksibilitet – skal vi omlægge til en emissionsneutral energibærer som elektricitet.