Bygningers intelligente styring og samspil med energisystemet

iEnergis møder og workshops
IBM fleksibilitetspotentiale ved bygninger

Der er et stort potentiale for fleksibilitetsydelser ved at styre de elektriske anlæg i byer og store virksomheder. Billede: IBM Danmark.

Energiforum Danmark og Intelligent Energi sætter på dette fællesmøde fokus på bygningers intelligente styring, samspillet med energisystemet og den nyeste udvikling på området. Kom og hør seneste nyt og deltag i dialogen med myndigheder og interessenter.

Bygninger er helt centrale i den grønne omstilling, fordi de er store energiforbrugere og kan være virtuelle kraftværker / batterier i energisystemet. Ved intelligent styring af bygninger kan man nedbringe energiforbruget, øge komforten for brugerne og sikre, at bygningerne spiller sammen med energisystemet. Det har flere og flere fået forståelse for, og både nationalt og i EU rykker reguleringen sig – om end langsomt – henimod at stille krav til intelligent byggeri.

Der ventes et nyt Bygningsdirektiv (Energy Performance in Buildings Directive) fra EU den 14. december, hvorfor vi har valgt at afholde dette møde kort tid efter i begyndelsen af 2022. Og bl.a. i dette lys vil Energistyrelsen fortælle om den længe ventede EU-regulering samt "intelligensen" heri på mødet.

Herudover har vi fået tilsagn fra europæiske SmartEN, der i Bruxelles arbejder med at fremme smart build-agendaen, om at de vil dele deres syn på udviklingen. Og endelig ser vi på en række inspirerende bygningscases og gør status for implementering af det eksisterende Energy Performance in Building Directive.

Program og tilmelding kan findes i informationsboksen til højre.

Information

Dato
13 januar 2022
Sted
Online via Teams
Pris

Deltagelse er gratis

Varighed

Kl. 10.00-16.00

Program