Ejendomme står på spring for at spare energi
Vægge med indvendig isolering og genskabte paneler i Ryesgade, København. Man kan ikke se, at der er indvendigt isoleret, men beboerne kan mærke det, og det kan måles. Den indvendige isolering reducerer energiforbruget med 13 procent, og andre 13 procent opnås med nye vinduer med koblede rammer. Foto: Carsten Ingemann.
Ejendomsejere, der repræsenterer over ti procent af bygningsmassen i Københavns Kommune, er partnere i Energispring og lover dermed at effektivisere deres energiforbrug. Benchmarking af data er med til at skabe øget bevidsthed – og handling i form af uddannelse og investeringer.
København er i gang med at nedbringe energiforbruget i bygninger med et samlet areal på cirka fire millioner kvadratmeter. De mange kvadratmeter er på lidt over et år blevet omfattet af en frivillig aftale, Energispring, der handler om at udvikle fremtidens energirigtige bygninger.
- Vi har rundet ti procent af bygningsmassen, så vi har kurs mod vores mål om, at 20 procent skal være en del af Energispring, siger projektleder Annette Egetoft fra Københavns Kommune.
Drost Fonden, der ejer ni ejendomme i København, har været med fra starten, og adm. direktør Morten Andersen fastslår, at det giver god inspiration til at fokusere på driftsoptimering.
- Generelt har vores branche ikke være særlig gode til at optimere hverken den generelle drift eller energiforbruget i bygningerne. Vi har nu sat måleudstyr på alle de varmecentraler, der er i drift, og vi bygger tre varmecentraler om og optimerer andre tre, fortæller Morten Andersen.
Renovering fra kælder til kvist
Drost Fonden er lige blevet færdig med at totalrenovere Ryesgade 25 ’fra kælder til kvist’, og Morten Andersen ser frem til at få tal på, hvordan varmeforbruget bliver og meldinger om, hvordan beboerne i de 44 lejligheder oplever forbedringerne.
- Det bliver spændende at se, hvad anlægget kan. Målet er et resultat, som er til 10 eller 12 på den gamle karakterskala, siger Morten Andersen, der kom med i Energispring efter en personlig henvendelse fra kommunen.
- Med Energispring har de bygninger, der har været med fra starten, samlet sparet 2,6 procent af varmeforbruget, så det går den rigtige vej, konstaterer Annette Egetoft fra Københavns Kommune, der har en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Klimamålet gælder for 2025, og en stor del af indsatsen handler om at omstille kraftvarmeværker fra kulfyring til bæredygtig biomasse.
29 partnere
Københavns Kommune ejer og driver selv fem procent af den lokale bygningsmasse, så denne første store ’klump’ er selvskrevet til partnerskabet.
Øvrige seks procentpoint repræsenteres af en stribe partnere med ejerskab til bygninger. Det gælder bl.a. By & Havn, DR, ejendomsforvalterselskabet DEAS, pensionskasserne PKA, Danica Pension og PensionDanmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation samt Steen & Strøm, der bl.a. driver Field’s og andre butikscentre. Slots- og Kulturstyrelsen er netop kommet med, så nu har 29 parter skrevet under på et officielt dokument sammen med teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh.).
- Kommunens klimaplan opererer med en række delmål for besparelser på varme, el og vand. Med Energispring samler og engagerer vi de store aktører på ejendomsområdet for at nå målene, siger Annette Egetoft.
Nr. 1: At dele viden og data
Når det handler om at effektivisere boliger og erhverv er det en kendt barriere, at bygningsejere og lejere ikke altid har samme interesser. Hvis ejerne fx investerer i energirenoveringer, energistyring eller LED-belysning, vil det typisk være lejerne, der får de fleste fordele.
- Vi forsøger at bløde denne debat op ved at skabe et samarbejde mellem de forskellige interessenter og tage udgangspunkt i, hvad der er brug for, og hvad der virker, siger Annette Egetoft og peger på én ting, der i hvert fald virker: At dele viden og data.
HOFOR har som en del af projektet afviklet en række uvildige kurser/workshops for driftschefer, så de kan høre om energistyring og andres erfaringer med drift af de fjernvarmeanlæg, der typisk står nede i bygningernes kældre. En erkendelse er, at blot små justeringer på fjernvarmecentralerne effektiviserer energiforbruget – og sparer penge på driften.
- Ved at holde øje med data om forbruget kan driftsfolk se udsving, hvis forbruget pludselig stiger. Dermed kan de også lettere gribe ind og skifte ventiler, justere kedler, eller hvad der nu skal til, påpeger Annette Egetoft.
Gør op med middelmådigheden!
Morten Andersen fra Drost Fonden fortæller, at det virker rigtig godt, når varmeingeniører fra HOFOR kommer ud i bygningerne og taler med de ansvarlige dér, men der er brug for mere end det. Ifølge Morten Andersen er der hårdt brug for et uddannelsesmæssigt løft hele vejen rundt – fra varmemestre og viceværter til vvs’ere, rådgivere og ledelser.
- Vi skal højne standarden i fællesskab og gøre op med middelmådigheden. Der er lidt en opfattelse af, at hvis varmecentralerne kører til et 8-tal, så er det godt, og at et 13-tal ikke er noget at stræbe efter. Den kultur skal vi have ændret. Vores anlæg skal ligge i top, fastslår han.
Effektiv bygning fra 1917
Drost Fonden kan bruge data fra Energispring til at se, hvordan deres bygninger ligger energimæssigt. Partnerne i Energispring lover nemlig at dele data, så bygninger kan benchmarkes op mod hinanden. Det sker ikke for at hænge hinanden ud, men for at konstatere, hvor der er udfordringer og lære af hinanden.
Foreløbig er 88 bygninger med i benchmarkingen, og Annette Egetoft viser et overskueligt skema, hvor data fra tre bygninger fra henholdsvis 1917, 2002/2004 og 2010 er vist. Farvekoderne grøn, gul og rød angiver, hvordan nøgletal falder ud for 2010, 2014 og 2015.
Interessant nok har den 100 år gamle bygning (grøn!) både det laveste og mest stabile forbrug pr. kvadratmeter, så der er noget at arbejde med, for dem, der er involveret i de nye kvadratmeter (rød!).
Udover at være et værktøj for praktikere i hverdagen kan benchmarkingen også bruges mere strategisk – herunder til profilering og branding.
Langsigtede mål
- Vi har syv principper for at deltage i Energispring-samarbejdet. Udover at dele viden og data handler det bl.a. om at sætte handling bag ordene og tænke langsigtet, så vi kan reducere varmeforbruget med 20 procent og elforbruget med 10 procent over ti år, siger Annette Egetoft.
Hvad angår elforbruget, så har det på grund af persondatalovgivningen vist sig kompliceret at få adgang til data, men Energispring vil i 2018 om muligt lave benchmarking og initiativer også på elforbrug.
Morten Andersen fra Drost Fonden er ikke i tvivl om, at Energispring gør en forskel:
- For os er Energispring ret godt. Vi investerer i energiforbedringer for vores beboere og bliver dermed mere attraktive og konkurrencedygtige som udlejer.
Læs mere på www.kk.dk/energispring