Klik og du får data om dit energiforbrugs klimabelastning

Hvor i Europa skal den næste vindmøllepark stå for at give den største effekt i forhold til at reducere belastningen af det globale klima? Hvornår giver det klimamæssigt bedst mening at oplade en elbil?

Den slags spørgsmål kan Electricitymap, der er udviklet af det danske iværksætterfirma Tomorrow, give bud på.

På det virtuelle kort vises data for klimapåvirkning fra elproduktion registreret i ’gram CO₂-ækvivalenter pr. kWh’ for de fleste lande i Europa og mange andre steder i verden inkl. eksempelvis regioner i USA, Rusland, Australien og Indien.

Data indhentes løbende fra officielle kilder – for Europas vedkommende ENTSO-E – med en maksimal forsinkelse på to timer, oplyser civilingeniør Olivier Corradi, der er en af de to stiftere af firemandsfirmaet Tomorrow. Hjemmesiden kan også vise, hvor og hvordan det blæser, og hvor der er mulighed for at udnytte solens stråler.

Kort og andre grafikker viser, at der klimamæssigt kan være himmelvid forskel på, hvilke type elproduktion, man kan fortrænge med en ny vindmøllepark. Fem klik med en computermus ved middagstid en dag i juli illustrerer pointen:

• I Polen forårsager elproduktionen en klimabelastning på 717 gram CO₂/kWh, fordi kulkraft dominerer energimikset.
• I Danmark ligger udledningen på 144 gram i vest, 288 gram i øst og 23 gram på Bornholm.
• I Norge slipper der takket være masser af vandkraft blot 40 gram CO₂ ud i atmosfæren pr. kWh.

- Det marginale CO₂-signal siger noget om, hvilken type elproduktion, der lukker ned, hvis en vindmølle begynder at producere. Klimamæssigt giver det altså mere mening at sætte vindmølleparker op i Polen end i Norge. Jeg vil gerne købe grønne certifikater fra en vindmøllepark i Polen, for det er virkelig noget, der batter, siger Olivier Corradi.

Det gør han velvidende, at EU’s CO₂-kvotemarked giver en samlet ramme for CO₂-udledningerne, og at der takket være stadig flere transmissionsforbindelser udveksles stadig mere elektricitet på tværs af landegrænser.

Stof til eftertanke

Visualiseringen af, hvordan virkelighedens verden ser ud lige nu, kan imidlertid give masser af stof til eftertanke. Tag Tyskland (395 gram CO₂/kWh) for eksempel. Trods ’Energiewende’ spiller kulkraft fortsat er afgørende rolle, så klimamæssigt vil det være langt mere fornuftigt at udfase kulkraft før atomkraftværkerne.

Ved at klikke på Holland (480 gram CO₂/kWh) kan han konstatere, at når tulipanlandet skal planlægge en rute frem mod CO₂-neutralitet, så kan det første vigtige virkemiddel være at begrænse en ofte massiv import af el (= kulkraft) fra Tyskland. Den ’sorte’ tyske elektricitet hæver nemlig CO₂-intensiteten i det hollandske elforbrug ganske gevaldigt, viser tallene.

- Data som dem, vi viser med vores digitale værktøj, kan bruges til forskning, men vi mærker også stigende interesse fra energiselskaber og investorer, fortæller Olivier Corradi.

Sande grønne certifikater

Mange af verdens største virksomheder er optaget af at få leveret grøn elektricitet, og de services, Tomorrow kan levere, kan hjælpe dem med at blive klogere på, hvilke valgmuligheder de har. Køb af grønne certifikater kan være en vej frem, men Olivier Corradi påpeger, at det ikke er lige meget, om et nyt certifikat stammer fra Norge eller Polen. På samme måde er det heller ikke lige meget, om certifikaterne alene er bundet op på el fra vind, for ’hvis det ikke blæser, så kan strømmen ikke komme fra vindmøller’.

- Fysikken er vigtig. De løsninger, vi vælger, skal tage højde for både tid og rum, siger Olivier Corradi, der vurderer, at rigtig grønne el-valg kombinerer køb af miljøvenlig el fra flere forskellige kilder og eventuelt også lagring, så der er grøn el hele tiden.

- Sådan tænker de mest seriøse spillere på markedet. Vi taler bl.a. med Google, for de ved, at der skal et næste skridt til, når de skal købe bæredygtig energi til deres nye datacentre, siger Olivier Corradi, der tidligere har arbejdet for Google og IBM – og har været med til at oprette en startup-virksomhed i Frankrig om kunstig intelligens.

Atomkraft vs. vindenergi

Electricitymap er under vedvarende opbygning, men kendskabet til værktøjet stiger dag for dag. Olivier Corradi fortæller, at det har hjulpet gevaldigt på berømmelsen, at vindkraft- og atomkrafttilhængere med udgangspunkt i kortet har en heftig debat om hvilken af de to teknologier, der mest klimavenlig.

- Vi blander os ikke i debatten, men leverer fakta i en høj detaljeringsgrad, siger han og oplyser, at modellen bruger data for klimapåvirkning med baggrund i standardtal fra FN’s Klimapanel (IPCC). Her bidrager atomkraft (12 gram CO2/kWh) og vind (11 gram) med cirka samme belastning, mens de fossile brændsler naturgas, olie og kul (490-820 gram) løber med den negative opmærksomhed.

For Olivier Corradi og hans kolleger er det vigtigt, at der er adgang til data, så de fortsætter jagten på informationer fra de lande, der er grå områder på elelctricitymap.dk. En af visionerne for Tomorrow er at kunne give almindelige mennesker og virksomheder flere og flere oplysninger om den daglige klimabelastning. Nogle af de næste skridt kunne eksempelvis handle om opvarmning, kødforbrug og fly.

- Åbne data er vigtige for alle, for med et elsystem med masser af vind- og solenergi får vi brug for fleksibilitet. Elbiler kan levere en del af denne fleksibilitet, men ligesom det er vigtigt, hvor den næste vindmøllepark bliver sat op, så er det også vigtigt, hvor og hvornår elbilerne lader op, påpeger Olivier Corradi.