Borgerenergifællesskaber: Den nye elev i klassen

Verden over bor mange millioner mennesker i millionbyer, så hvis FN’s Verdensmål for 2030 skal nås, skal der ske betydelige forandringer i city såvel som i forstæder. Borgerne skal bl.a. have ren el/varme/køling og infrastruktur til ekstremt mange elbiler.  

Avedøre Green City, der er et tæt samarbejde mellem Hvidovre Kommune, borgere, energiselskaber og virksomheder, er i gang med at udføre og udvikle nogle af de løsninger, der skal til for at skabe en bæredygtig bydel.

– Cirka 6.000 mennesker med vidt forskellige interesser og med udgangspunkt i Verdensmålene er involveret i Avedøre Green City, siger en af de centrale aktører, direktør Erik Christiansen fra EBO Consult, under en rundtur i elbil i bydelen.

Cirka 6.000 mennesker med vidt forskellige interesser og med udgangspunkt i Verdensmålene er involveret i Avedøre Green City.

Til at udvikle og gennemføre en række af aktiviteterne er der stiftet det, der formentlig er Danmarks første borgerenergifællesskab: Energifællesskab Avedøre. Bag dette andelsselskab står indtil videre Hvidovre Gymnasium og HF, Avedøre Landsbylaug, Avedøre Fjernvarme, Filmbyen, EBO Consult og Hvidovre Kommune.

Første projekt: Opladning

Energifællesskab Avedøre er netop i disse dage ved at få etableret sit første fysiske anlæg: Fire ladepladser (i alt 44 kW) til elbiler udenfor gymnasiet i Avedøre Stationsby. Ladestationen er designet i træ med solceller som tag og elproducent.

– Det bliver flot, konstaterer Erik Christiansen, der har en lang karriere med fokus på lokale energiløsninger med involvering af borgere og virksomheder. Ifølge EBO Consult-direktøren er samarbejdet i Energifællesskab Avedøre åbent for flere partnere – herunder især boligorganisationerne – ligesom det meget gerne må omfatte et tæt samarbejde med elnettet.

– Borgerenergifællesskaber kan udvikle sig til at blive et stærkt virkemiddel – især hvis elnettet spiller positivt med, siger Erik Christiansen under rundturen i Avedøre, der er en del af Hvidovre Kommune (53.500 indbyggere og mange virksomheder).

Fingerplan med grønne fingre

Kernen for mange af aktiviteterne ligger i den nøje planlagte Avedøre Stationsby, der blev projekteret som en del af hovedstadsområdets legendariske fingerplan i 1968 og opført fra 1972 til 1982 med alt, hvad hjertet begærer: Flere tusinde boliger af forskellig slags, skoler og daginstitutioner, bibliotek, gymnasium, beboerlokaler, kirke, togstation og meget mere.

Avedøre Stationsby ligger omkranset af en slags ringmur med Store Hus som et markant vartegn. Bydelen er blevet renoveret flere gange i løbet af de seneste årtier, og for Store Hus har det bl.a. betydet, at der er monteret solceller på den sydvendte facade og solvarme på toppen 45 meter oppe. Den lokale produktion af varme og elektricitet kan følges fra displays på den ene gavl.

– Produktionstallene kan ses fra stationen, og det sker, at togpassager reagerer, hvis der er noget, der ikke virker, fortæller Erik Christiansen fra EBO Consult, der står for planlægning og drift af fjernvarmeselskaberne i Hvidovre Kommune.

Betydelige investeringer

Fjernvarmeselskaberne har organisatoriske muskler til – sammen med kommune, boligselskaber, borgere og virksomheder – at gå efter nye partnerskaber og EU-penge. Avedøre Green City har fået 9,2 mio. kr. i støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at forfine en række planer, der de næste år udløser investeringer for knap 300 mio. kr.

Fjernvarmesystemet i Avedøre Stationsby, Avedørelejren og Filmbyen skal effektiviseres ved at sænke temperaturen fra 95 til 65-70 grader, hvilket kræver, at en række bygninger skal tilpasses de nye vilkår. Et af de helt store projekter er derfor etablering af nye og renovering af ældre ledninger, hvor Hvidovre Fjernvarme skal bruge ca. 115 mio. kr., og interne varmeinstallationer i Avedøre Boligselskab, der har afsat ca. 175 mio. kr.

Ifølge planerne skal der også sættes solceller på gymnasiet og andre steder i Avedøre Stationsby, ligesom Store Hus efter de nyeste planer skal have PVT-plader på de ledige facader. PVT-anlæg, der er er det nye hotte inden for solenergi, producerer både el og varme. Mere ladeinfrastruktur til elbiler står også på ønskelisten for borgerne i Avedøre Green City.

– Måske skal Energifællesskab Avedøre håndtere projekterne. Vi er ved at se på finansieringen, siger Erik Christiansen - og så er vi fremme ved den store joker: Elnettet, hvor elnetselskaberne skal agere inden for Elforsyningslovens rammer og i pagt med de priser og vilkår, der er anmeldt og godkendt af Forsyningstilsynet.

Verdensmestre, men…

– Med 99,996 procent er I verdensmestre i leveringssikkerhed, men I er ikke verdensmestre i at håndtere folk, der gerne vil noget andet… eksempelvis i regi af borgerenergifællesskaber, siger Erik Christiansen med adresse til Dansk Energi og elnetselskaberne og de diskussioner, der har været om EU’s Ren Energi til alle Europæere-pakke.

Netop denne pakke introducerer begrebet 'borgerenergifællesskaber', der nu er indført også i dansk lovgivning. Det slås fast i dansk lovgivning, at elnettet er et monopol, og at vi ikke skal have parallelle net.

– Selvfølgelig skal vi bruge det kollektive net og betale de tariffer og afgifter, der gælder, fastslår Erik Christiansen, der efterlyser større lydhørhed og gennemsigtighed fra myndigheder og netselskaber i forhold til, hvordan nettet benyttes og til hvilke priser og vilkår.

Selvfølgelig skal vi bruge det kollektive net og betale de tariffer og afgifter, der gælder.

Udover ladestationen til elbiler har Hvidovre Gymnasium og HF også planer om at sætte solceller på bygningen – bl.a. for at tiltrække unge, der er interesseret i naturvidenskab inkl. klima, energi og miljø. På områdets ældre og nye solcelleanlæg kan de eksempelvis måle, sammenligne og analysere teknologierne.

Lokal el til lokale forbrugere

Solcellerne på taget kommer til at producere mest strøm om sommeren, hvor aktivitetsniveauet er lavest. Derfor vil gymnasiet gerne kunne sælge elektricitet direkte til Filmbyen og andre deltagere i Energifællesskab Avedøre.

Planer om andre solceller og fælles vindmøller er også i spil i regi af borgerfællesskabet, men ideen om at dele lokal strøm er i karambolage med myndighedernes krav om, at egenproduktion skal holdes indenfor egen matrikel.

– Det vil vi gerne have et opgør med, siger Erik Christiansen.

Spørgsmålet er også, hvilke fordele lokal elhandel vil give elnettet, der skal dimensioneres efter den maksimale belastning – som ofte er den kolde vinterdag.

– Der er nogle tarifspørgsmål og øvrige vilkår, som vi skal have diskuteret. Vi mener, at en større lokal sammenhæng mellem forbrug og produktion vil være en fordel for netselskaberne. Jeg tror, at analyser kan vise, at de slipper for at investere helt så meget i udbygninger med kabler og transformerstationer, vurderer Erik Christiansen.

Analyse af fordele for elnettet

En vej frem kunne være, foreslår Erik Christiansen, at Energifællesskab Avedøre sammen med det lokale elnetselskab, Radius, it-firmaer, aggregatorer og andre parter på basis af målerdata sammen går i dybden med, hvordan kogespidserne på gadeniveau kan reduceres – og efterfølgende blive enige om en handlingsplan.

– Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan få systemerne til at arbejde sammen på tværs, siger Erik Christiansen, der ser frem til, at dokumenterede gevinster bliver skrevet ind i netselskabernes næste tarifmodel eksempelvis i form af geografisk differentierede tariffer, der hviler på lokale data.

– Hvis vores borgerenergifællesskaber gavner elsystemet, skal vi belønnes, mener Erik Christiansen, der understreger, at han indtil videre kun har mødt velvilje fra Radius.

Erik Christiansen ser frem til en fortsat dialog om afregning og prissætning af de ydelser, netselskaberne leverer til borgerenergifællesskaber på baggrund af analyser af de fordele, der kan være for elnettet.

Høns over motorvejen?

I Erik Christiansens elbil slår vi også et sving forbi Filmbyen og kaster et blik på Avedøre Kaserne, der nu tilbyder andelsboliger i røde, renoverede bygninger. Undervejs passerer vi også traditionelle parcelhuse og en vinmark her blot 10-15 kilometer fra Københavns hjerte.

Visionerne bobler fra ham og hans inspirationskilder. For eksempel arbejder et andet energifællesskab nu også med en vild plan om at bygge boliger, byhaver og solenergianlæg oven på en af de motorveje, der skærer gennem kommunen. Lykkes det at etablere Solporten, bliver forstadskvarterne bundet bedre sammen, støjplager reduceres, og der skaffes nye boliger.

– Og vi får høns på toppen af motorvejen, smiler Erik Christiansen.

Fossil-øerne skal væk

Nord for stationsbyen ligger Avedøre Landsby med knap 250 år gammel gadekærsidyl og fossil opvarmning. Landsbyen er en vigtig del af Avedøre Green City og borgerenergifællesskabet. I Hvidovre Kommune er der knap 6.700 gaskedler og 480 oliefyr, så en konvertering af dem – inklusive de 300 boliger i landsbyen – er nødvendig, hvis kommunen skal være CO2-neutral.

Hvidovre Kommune ser gerne, at alle borgere kommer på fjernvarme, hvor de modtager varmt vand i forskellige kombinationer med varmepumper, overskudsvarme fra virksomheder, solvarme, geotermi m.m. Derfor har bestyrelsen for Hvidovre Fjernvarmeselskab, hvor kommunen er repræsenteret, godkendt en plan, hvor fossil-ø efter fossil-ø skifter til bæredygtige løsninger i løbet af de næste ti år.

En forudsætning for at fjernvarmenettet kan udbygges til Avedøre Landsby og andre ’øer’ er, at der er tilstrækkeligt med beboere, der vælger fjernvarmen til.

– Projekterne skal hænge økonomisk sammen. Beboerne spiller en afgørende rolle for, om fjernvarmen bliver en realitet eller ej, siger Erik Christiansen og understreger, at varmepriserne selvfølgelig skal være konkurrencedygtige i forhold til leverancer fra VEKS’ transmissionsnet.